- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
379

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freund, Hermann Ernst, 1786-1840, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nødstilstand eller Ebbe i Statskassen, saa maa deres – og det vil
da egentlig sige: C. F. Hansens – Færd imod F. i flere Tilfælde
kaldes aldeles uforsvarlig. Efter F.s Død undskyldte Hansen sig
offentlig med Kunstnerens vedblivende Tavshed om Sagen og overdrevne
Delikatesse. Om Hansen just dermed er undskyldt, er rigtignok
tvivlsomt; men i hvert Fald rammer han et karakteristisk Træk
hos F., som altid mødte Uret og Krænkelser med Tavshed, uagtet
han vel en Gang imellem havde skyldt sig selv at tage sig kraftig
til Rette. Det, som man senere har kaldt «Kampen om Retten»,
indlod han sig aldrig paa: han led under en vis stolt Blyhed, og
desuden gaar det vistnok hyppig saaledes med Mennesker, hvis
indre Liv er stærkt optaget af Tanker og Ideer, at de betragte
Kjævl om Pengesager og verdslige Vanskeligheder som en Indrømmelse
til de fjendtlige Magter, der gribe forstyrrende ind i deres
Aands fredede Helligdom.

Ogsaa i Forholdet til Thorvaldsen iagttog F. Tavshed, saa
snart som der viste sig Skyer i Horisonten. Han tav da ikke
alene for sin egen Skyld, men ogsaa for Mesterens, hvem han for
alt i Verden ikke vilde forstyrre i hans Idéverden. Den havde i
F. selv den varmeste Beundrer, og i den var allerede hele Evropa
interesseret. Om hvad der hørte den til, talte de gjærne og
fortrolig med hinanden; endog til Thorvaldsens inderste Tanker over
de højeste Opgaver i Kunsten havde F. Adgang; saaledes klarede
Christusstatuens Motiv sig for Thorvaldsen under en Samtale med
hans yngre Ven. Overhovedet har Thorvaldsen maaske i hele sin
Manddomsalder ikke følt sig knyttet saa nær til noget Menneske
som til F.; men det laa nu en Gang ikke i hans kølige Natur at
knytte sig meget inderlig til noget andet Menneske: ogsaa deraf
kunde jo komme Forstyrrelser. For F. gik det snart op, hvor
vanskeligt det faldt hans kjære Mester «et eneste Øjeblik at glemme
sig selv» og tænke sig i en andens Sted. Thorvaldsen havde
allerede til Fuldkommenhed indøvet den Kunst at lade denne
Verdens Sorger saa vidt muligt glide over paa sine beundrende
Omgivelser: og hvem kunde han stole bedre paa end den trofaste,
nidkjære F.? Der var paa hin Tid endnu noget naivt i Forholdet
mellem Mester og Elev, noget, som mindede om Haandværkerstanden,
som jo desuden baade Thorvaldsen og F. oprindelig vare gaaede ud
fra. Deraf fulgte for F. en hel Mængde Udenoms- og Indenomsforretning
med Tilsyn og Omvisning, Indpakning, Forsendelse,
Regnskabsføring, ja endog Forretningsrejser; og alt det stjal en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free