Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjord, Niels Johannes, 1825-91, landøkonomisk Forsøgsleder og Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rolighedsvej (for 122000 Kr.) «den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles
Laboratorium for landøkonomiske Forsøg», der maa betragtes som
Centralstation for det hele System af bevægelige Forsøgsstationer. F.
var stadig den egentlige Leder af den hele kombinerede
Forsøgsvirksomhed, og for at kunne anvende den mest mulige Tid derpaa
fik han Bolig paa Laboratoriet og blev efterhaanden frigjort for
sine Forpligtelser til at holde Forelæsninger over Fysik.
Ikke blot her hjemme, men ogsaa i Udlandet fulgte man F.s
Forsøg med levende Interesse. Naar de danske Landbrugsblade i
den ene Uge havde refereret de Fjordske Forsøgsresultater, læste
man i den næstfølgende Uge Referaterne paa Norsk og Svensk,
paa Tysk, Fransk og Engelsk. At Forsøgene gave talrige og store
Resultater, det skyldtes naturlig først F.s klare Blik paa de praktiske
Forhold, men dernæst ogsaa hans enestaaende Evne til at faa Folk
til at arbejde sammen. Over Landet fik han spændt et Forsøgsnet,
der omfattede Herregaarde, Slagterier, Fælles- og Andelsmælkerier,
og ved de vexlende Smørudstillinger fik han t. Ex. Smørhandlerne
og Mælkerikonsulenterne til at arbejde sammen med 400
Mælkerier til gjensidig Belæren. Og ikke blot vidste han at faa
hver enkelt til at udføre sin Del af Arbejdet, men han forstod
ogsaa at knytte hver enkelt personlig til sig. Det at arbejde
sammen med F. var ensbetydende med at komme til at holde af
ham; uvilkaarlig maatte man beundre den Uegennyttighed og
Djærvhed, den ligefremme Venlighed mod store og smaa, der aldrig
forlod ham til Trods for, at han efterhaanden var bleven en «fin»
Mand.
F. bar nemlig ikke blot Kommandørkorset (siden 1888), men
han var 1883 valgt, som Professor B. S. Jørgensens Efterfølger, til
Præsident i Landhusholdningsselskabet, med Lensgreve
Danneskjold-Samsøe til sin ene Side og Gehejmekonferensraad Tesdorpf til sin
anden. Som den af Præsidenterne, der var bosat i Hovedstaden,
fik F. et meget betydeligt Arbejde at udføre med Selskabets
daglige Virksomhed, de løbende Forretninger, ligesom han i de senere
Aar var den, der holdt de fleste Foredrag ved Selskabets Møder.
En Saarfeber, efter en Operation for Brokskade, endte
pludselig det virksomme Liv 4. Jan. 1891.
N. J. Fjord, Bevægelige Forsøgsstationer i Danm., 1888.
B. Bøggild, Mælkeribruget i Danm. S. 24. 80 ff.
Ugeskr. f. Landmænd 1891, I, 15.
Landmandsbl. 1891, S. 19.
Vort Landbrug 1891, S. 33.
Galschiøt, Landbrug og Landmænd i Danm. 1888.
Nord. Convers. Lex., 3. Udg.
Illustr. Tid. 1891, S. 187.
H. Hertel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
