Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabricius, Jens Schou, 1758-1841, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommandørkapitajn og 1812 Kommandør. 13. April 1814 tog han sin Afsked
af den danske Krigstjeneste og overgik i den norske Marine.
I sin Ungdom fer han til Orlogs med forskjellige Skibe og
havde her Lejlighed til at vinde Kontreadmiral Grev Moltkes
Velvilje; med denne Officer sejlede han i 3 Aar, hvorefter Greven
forskaffede ham Ansættelse som Ekvipagemester ved det kgl. oktr.
østasiatiske og guineiske Selskab, i hvilken Stilling han forblev indtil
1787. Som Kapitajnlieutenant erholdt han 1789 sin første Chefskommando:
Kutteren «Spejderen» i en Eskadre, der sammen med
en russisk udrustedes for at forsvare Kjøbenhavns Red mod et
befrygtet Angreb af Svenskerne, hvilket dog ikke blev iværksat. S. A.
ansattes han paa Grund af udvist Dygtighed som Ekvipagemester
paa Frederiksværns Værft, hvor han forblev i 4 Aar. Paa et Togt
til Vestindien 1795 med Fregatten «Freia» blev han saa voldsomt
angrebet af Klimatfeberen, at Tømmermanden allerede havde
forfærdiget hans Kiste; næsten døende sendtes han da hjem med et
andet Skib og gjenvandt ved Forandring af Klima hurtig sit Helbred.
1797 var han Chef for Briggen «Glommen» i danske og
norske Farvande, Aaret efter Chef for Briggen «Lovgen» i
Middelhavet, underlagt Kommandør St. Bille, for at beskytte den danske
Fragthandel. Det var vanskelige Forhold for de danske Skibschefer,
der paa den ene Side ikke maatte give efter over for
de egenmægtige Englændere, som fordrede Ret til at visitere
danske Koffardiskibe, og paa den anden dog ikke maatte spænde
Buen saa stærkt, at Nevtraliteten blev brudt. Der udfordredes
baade Takt og Konduite, Egenskaber, som imidlertid saa vel Bille
som de ham underlagte Skibschefer viste at besidde i fortrinlig
Grad. Paa Udrejsen traf F. en engelsk Fregat, som beskød ham med
skarpt, F. svarede, Englænderen drejede til og sendte Officer
om Bord, gjorde Undskyldning og forklarede det hele som en
Fejltagelse, hidført ved, at Mandskabet havde faaet Tilladelse til at
holde Lystighed om Bord; han bad tillige om, at F. ikke vilde
indrapportere Sagen, hvad denne i sin Godmodighed ogsaa lovede.
I Maj 1799 vendte han tilbage fra dette Togt. 1801 ved Slaget
paa Reden var han Chef for Fregatten «Frederikssten», der hørte
til Reserven og ikke kom til at spille nogen Rolle; senere ansattes
han som højstkommanderende paa Frederiksværn Fæstning samt
Chef for den norske Roflotille, hvilken Stilling han beholdt under
hele Krigen 1807-14. I Aaret 1807 efter Flaadens Udlevering indsattes
der i Norge under Regenten Prins Christian Augusts Forsæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
