- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
21

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabricius, Jacob, 1576-1652, Læge - Fabricius, Jacob, 1589-1645, Superintendent - Fabricius, Jakob Kristian, f. 1840, Musikamatør og Komponist - Fabricius, Jens Schou, 1758-1841, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Fabricius, Jacob, 1589-1645, Superintendent,
Søn af ovfr. nævnte Jacob F. (f 1640), blev født i Slesvig, hvor han ogsaa gik
i Skole; fulgte 1610 med Faderen til Rostock, hvor han samtidig
med 3 yngre Brødre 1613 tog Magistergraden. Aaret efter blev han
Præst i Lunden i Ditmarsken og 1615 tillige Provst i den nordre
(gottorpske) Del af det nævnte Landskab. 1616 kaldtes han af
Enkehertuginde Augusta til hendes Slots- og Hofpræst i Husum.
1622 blev han Faderen adjungeret i hans Embede som Hofpræst
paa Gottorp og Generalprovst i de gottorpske Lande, og ved
dennes Død (1640) efterfulgte han som Superintendent, men døde
allerede 24. April 1645. Ligesom han havde staaet Faderen bi i
hans flittige Optegnelse af kirkehistoriske Akter fra Fortid og Samtid,
saaledes fortsatte han ogsaa denne Virksomhed. I Haandskrift
haves en Slags Memoirer af ham («Collectanea ex variis colloqviis»),
der indeholde en Mængde Anekdoter og Curiosa fra Tiden 1629-35.
– 1614 havde han ægtet Catharina, Datter af Kjøbmand Evert
Rechels i Husum; med hende havde han 6 Børn. Hun døde 1649.

Moller, Cimbria lit.
I. Krafft, Zwey-Hundert-Jähriges Jubel-Gedächtnis S. 293 ff.

H. F. Rørdam.


Fabricius, Jakob Kristian, f. 1840, Musikamatør og Komponist.
F. er født i Aarhus 3. Sept. 1840 og er Søn af Etatsraad, Bankkasserer
Lars Schurmann F. og Julie Tabitha Sophie f. Schack. Fra
Ungdommen bestemt til Bankfaget blev han ansat i Nationalbanken,
hvor han er Kontorchef i Bogholderiet; som ivrig Musikelsker har
han gjort sig fortjent ved Stiftelsen af «Samfundet til Udgivelse af
dansk Musik» (1871) og «Koncertforeningen» (1874), i hvilken Forenings
Administration han fra Stiftelsen af har været Formand.
Ogsaa som Komponist er han optraadt og har udgivet flere mindre
Kompositioner. I Koncertforeningen er 1876 opført af ham «En
Vaarnat» for Tenorsolo, Damekor og Orkester. 1872 ægtede han
Augusta Sophie Andersen.

H. W. Schytte, Musiklex.

S. A. E. Hagen.


Fabricius, Jens Schou, 1758-1841, Søofficer,
fødtes 3. Marts 1758 i Lavrvik. Forældrene vare Lars Søren F. (f. 12. April 1695
d. 1761), Overinspektør og Birkedommer i Lavrvik, og Sophie Magdalene
f. Brinch. 13 Aar gammel sendtes han til Kjøbenhavn, blev
Søkadet og kom i Huset hos Divisionsskriver Mørch. F., der blev
Sekondlieutenant 1779, avancerede 1788 til Premierlieutenant, 1789
til Kapitajnlieutenant, 1799 til Kapitajn, 1809 blev han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free