- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
566

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erlandsen, Jacob, -1274, Ærkebisp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tyskland, stundum dog inden for Landet, især i
Slesvig. Pave Urban IV var imidlertid ikke ret
tilbøjelig til at yde ham Bistand, og Biskop Tyge
af Aarhus talte med Held i Rom Kongehusets Sag. En
pavelig Nuntius, Gerhard, drog til Danmark for at
undersøge Forholdene, han lyste endog J. E. i Band,
da denne ikke vilde efterkomme et Stævnemaal til
Rom, og Paven skrev dadlende til J. E. og bød ham at
nedlægge sit Embede.

Helt anderledes blev hans Stilling efter
Urban IV’s Død, da Clemens IV i Jan. 1265 besteg
Pavestolen. J. E. drog strax til Rom og fik udvirket,
at Kardinal Guido sendtes som Legat til Norden. Guido,
som kom til Danmark i Foraaret 1266, mærkede snart,
at Kongen stod lige saa bestemt paa sin Ret som
Ærkebispen haardnakket paa sin, og Kardinalen manglede
enhver Evne til at løse Striden. Han stævner da
Kongen til at møde i Byen Slesvig, og da denne med
fuld Føje vægrer sig ved at komme paa et saa utrygt
Sted, erklærer Guido fra Lybek Kong Erik i Band
og tilkjender J. E. en umaadelig Erstatning. Paven
havde dog ønsket, at Guido var gaaet forsigtigere til
Værks, og da der nu fra Kong Erik kommer Tilbud om,
at han vil indvilge i, at de landflygtige Prælater
vende hjem, og at Striden afgjøres ved Voldgift,
kalder Paven Guido tilbage 1267 og lader Sagen
blive foretaget paa ny. J. E. drog igjen til Rom,
og der fremkom under Sagens Gang fra ham Forslag om,
at de verdslige Spørgsmaal skulde afgjøres ved Skjøn
af Mænd, valgte af begge Parter, de kirkelige af
gejstlige, ligesom han ogsaa gjorde Tilbud om at vende
tilbage til sit Ærkesæde, naar Kongen og 20 fornemme
danske Mænd vilde tilstaa ham Sikkerhed (1272). Heri
indvilgede Kong Erik, og J. E. var paa Vejen hjem,
da han døde 18. Febr. 1274 paa Rygen. Han blev efter
sit Ønske begravet i Graabrødrekirken i Lund.

De store kirkelige Spørgsmaal, for hvis Afgjørelse
J. E. havde kæmpet i en Menneskealder, skulde saaledes
ikke finde deres Afgjørelse, men fremdeles indeholde
farlige Spirer for nye Kampe; J. E.s uforsonlige
Haardhed vilde vel ogsaa have hindret en endelig
Løsning af Striden. Men i hvert Fald bragte hans Død
Landet en Hviletid, indtil Fjenderne af det regerende
Kongehus paa ny sluttede Pagt med Kirkens øverste
og endog i en ulykkeligere Form gjenvakte Landets
urolige Tilstande fra J. E.s Tid.

Helveg, Den danske Kirkes Hist. til Reform. I.
Lunds Univ. Årskrift IV.
Vidensk. Selsk. Skrifter 5. R., hist.-phil. Afd. IV.

Johannes C. H. R. Steenstrup.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free