Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erlandsen, Jacob, -1274, Ærkebisp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folk. J. E. styrede i mange Henseender dygtig
og kraftig, men selv inden for det rent kirkelige
Omraade begik han Overgreb, saaledes ved at forandre
Liturgien. Men det var fortjenstligt, at han baade som
Bisp og Ærkebisp drog Omsorg for Gejstlighedens bedre
Undervisning ved at indrette Skoler med Fripladser for
fattige Elever i Roskilde og Lund, skjønt han vist
ogsaa herved stræbte ved Kundskabers Udbredelse at
vinde Magt og lægge Baand paa en vilkaarlig Udøvelse
af den kongelige Kaldsret.
Allerede da et Gjennemsyn af Kirkeloven i Skaane
forSøgtes, viste en Forhandling med J. E. sig uden
Nytte. Hans Standpunkt blev end klarere paa Kirkemødet
i Vejle 6. Marts 1256, da en Beslutning vedtoges om,
at Riget vilde være hjemfaldet til Interdikt, dersom
en Bisp blev fængslet eller led Overlast, og der var
rimelig Formodning om, at Kongen havde befalet eller
billiget det. Vel stadfæstede Paven Beslutningen, men
allerede paa Mødet havde mange gejstlige protesteret
imod den. Da Ærkebispens Overgreb paa mange Maader
vedble ve, gjorde Kongen det overilede Skridt at
fratage Ærkebispestolen alle Privilegier. Enkelte
forsøgte at mægle Forlig mellem Kongen og J. E.,
saaledes ogsaa den svenske Jarl Birger, men uden
Held, og da Ærkebispen vægrede sig ved at krone
den unge Erik til Konge, blev det vitterligt,
at han havde oprørske Planer og stod i Forbund med
Kongens Fjender Erik, Abels Søn, og Fyrst Jarimar af
Rygen. Kong Christoffer I lod derfor J. E. fængsle ved
dennes egen Broder Niels (s. ndfr.) 5. Febr. 1259
paa hans Gaard Gisleberge; lænket om Fødderne,
i Lægmandsklæder, med en af Rævehaler syet Hue
paa Hovedet førtes han til Hagenskov i Fyn. Kongen
indberettede strax sin Fremfærd til Rom. Peder Bang
og andre af Ærkebispens Partimænd havde imidlertid
taget Flugten; det paabudte Interdikt blev saa godt
sorn ikke bragt til Udførelse.
Det var ikke mange Maaneder, J. E. tilbragte i
Fængselet paa Hagenskov. Kong Christoffer døde
29. Maj 1259, og hans Enke, Margrethe, gav som Landets
Styrer endnu samme Sommer J. E. fri. Sit Sindelag mod
Kongehuset lagde J. E. strax efter for Dagen ved at
erklære, at de, der vare faldne som Deltagere i Fyrst
Jarimars og Bisp Peders Indfald og Sejer ved Næstved,
skulde have kirkelig Begravelse, deres Modstandere
derimod ikke, og i det hele var hans Opførsel i de
nærmeste Aar derefter saa trodsig og tirrende som
nogen Sinde. Han turde ikke heller blive i Landet, men
færdedes i Aarene 1260-64 mest ved Danmarks Grænser,
i Sverige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
