- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
567

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erlandsen, Niels, -1259-, Statholder i Skaane - Erlund, Christian, 1673-1754, Postdirektør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Erlandsen, Niels, –1259– , Statholder i Skaane,
var en Broder til de to foregaaende; han nævnes
som Præfectus Lundensis eller Gjældkjær i Skaane
i Aktstykker fra Tiden Sept. 1251 til Marts 1282;
13. Juni 1283 kaldes han «fordum Præfekt». Han havde
en fremskudt Plads inden for det kongelige Parti; han
forhandler forgjæves med sin Broder om de Skaanske
Retsvedtægter, og Kong Christoffer I giver ham det
Hverv at fængsle Ærkebisp Jacob 5. Febr. 1259, hvorfor
N. E. ogsaa lyses i Band af Biskop Peder Bang. Han var
gift med Elisabeth, en Datterdatter af Esbern Snare.

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Erlund, Christian, 1673-1754, Postdirektør,
Søn af Matthias E. og Hustru Susanne, fødtes 28. Marts
1673 i Kjøbenhavn. Fra sit 13. Aar tjente han som
Skriverdreng, men 1691 drev Rejselyst ham til Udlandet
med 8-9 Dlr. i Lommen. Efter æventyrlig Omflakken
som Tjener, Soldat, Opvarter, Frisør og Skriver
gjennemrejste han Evropa som Lakaj hos Prins Carl
og kom hjem 1699, men da han 1701 i et Slagsmaal
havde ihjelstukket en anden Lakaj, flygtede han,
fulgt af en Dødsdom, til Udlandet. Efter en Tid at
have været Lieutenant, dernæst Regimentsskriver, ved
de danske Tropper i Nederlandene, havnede han endelig
1703 som dansk Postskriver i Hamborg. Her begyndte
han Udgivelsen af de skrevne Aviser, som han senere
fortsatte i Kjøbenhavn. Da de erstattede de trykte
Avisers Tavshed om indenlandske Nyheder, havde de saa
stor Udbredelse, især i højere Kredse, i Indland og
Udland, at de indbragte ham 2000 Rdl. aarlig. Ved
Krænkelse af Brevhemmeligheden i Regeringens
Interesse, som han først i Hamborg, derefter under
hele sin Embedsbane øvede i utroligt Omfang, vandt
han Frederik IV’s Gunst. 1709 blev han Postkontrollør
og kaldtes 1712 – efter at have faaet Benaadning for
Drabet – til Kjøbenhavn som Overpostkontrollør for
med sin sjældne postale Dygtighed at medvirke til den
nye Ordning af Postvæsenet. 1713 fik han Tilladelse
til at indrette et Posthus. Uagtet de haarde Anklager,
som flere Gange og vist med rette rejstes imod ham
for mislig Embedsførelse, bevarede han Kongens Gunst
og det ikke uden Grund, thi ved at aabne Breve
og efterskrive den fangne Magnus Stenbocks Navn
forhindrede han dennes Flugt og afslørede navnlig med
stor Snildhed den gottorpske Regerings Rænkespind imod
Danmark. Ad lignende Vej trængte han ind i Poul Juels
landsforræderske Planer. 1719 blev E. Toldinspektør,
1724 Justitsraad, 1725 Direktør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free