Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engelstoft, Laurids, 1774-1851, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kundskaber og sin Lyst til at gribe ind i praktiske
Forhold var han som selvskreven til at træde i
Direktionens Tjeneste, og dens Existens og E.s Liv
vare paa en egen Maade knyttede sammen. Han blev 1805
dens Sekretær, 1812 Assessor i Direktionen og var fra
1817-32 og derpaa igjen fra 1840-48, da Direktionen
opløstes, Medlem af den. Han kastede sig med største
Iver ind i denne Gjerning, og hans «Universitets-
og Skoleannaler» (1806-13) vidne bedst om, med hvor
megen Opmærksomhed han fulgte alle Skolespørgsmaal
i Udlandet og søgte at fremdrage alt nyttigt og
oplysende om Universitetet og de lærde Skoler her
hjemme, om deres Historie, Institutioner, nuværende
Virkemaade og Undervisningens Resultater. Opdragelsen
havde altid ligget E. paa Hjærte, allermest for saa
vidt den skabte Folkekarakteren, og i et tankevægtigt
Skrift, som han skrev under et Ophold i Rensborg
1807-8, da han som Direktionens Referent fulgte
Regeringen her ned, «Tanker om Nationalopdragelsen,
betragtet som det virksomste Middel til at fremme
Almenaand og Fædrelandskærlighed» (1808), udviklede
han, hvorledes den unge skulde opdrages til at
føle sig som Landets Søn, som Arvtager af en stor
Fortid. Kjendskabet til Landet, som det var og er,
maatte derfor staa i første Linje, ligesom Opdragelsen
burde være militær, Legeme og Aand uddannes i fuld
Harmoni, og Staten ved Udmærkelser tilskynde til
sand Borgeraands Væxt. – E. har sin Andel i de
Reformer, som Universitetet og Skoleundervisningen
i Løbet af næsten et halvt Aarhundrede undergik,
og har derved indlagt sig megen Fortjeneste;
et i særlig Grad fremragende administrativt
Talent tør man dog maaske næppe tillægge ham. I
øvrigt benyttedes hans Arbejdsdygtighed ved mange
Lejligheder; saaledes klager E. 1813 i et Brev over,
at hans Helbred havde faaet et mærkeligt Stød under
den norske Universitets-Kommissions Forhandlinger i
den forudgaaende Vinter, da han efter 5 à 6 Timers
Seance maatte, til Dels om Natten, udkaste Breve og
Forestillinger, hvorved han paadrog sig en alt for
stærk Anspændelse. For Sorø Akademis Gjenfødelse
(1822) og følgende Udvikling var E. levende
interesseret.
Haarde Klager kunde den historiske Videnskab dog føre
over at være svigtet af en højt begavet Dyrker. E.s
foran nævnte historiske Afhandlinger og ligeledes hans
«Blik paa Forsvarsvæsenets Forfatning og Tilstand
i det byzantinske Rige under Kejser Justinian I»
(1815) og «Wiens Belejring af Tyrkerne 1683)) (1817)
maa kaldes mønsterværdige, hvad historisk Granskning
og Fremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
