Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engelstoft, Laurids, 1774-1851, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og der kom en fransk Elegance over hans Person og hele
Væsen. Han bragtes desuden, vistnok for bestandig,
ud af et saadant Forhold til Theologien, at han vilde
kunne overtage præstelig Gjerning.
Efter Rejsens brede, nydelsesrige Veje fulgte ved
Hjemkomsten i Sommeren 1800 de trangere Stier ad
Embedsbanen. E. maatte udslette et mindre gunstigt
Indtryk, som han havde bibragt de styrende, og efter
at have offentliggjort en i Paris begyndt Afhandling
om «Philip August og Ingeborg» (1801), der ligesom
det tidligere Arbejde, om Kvindekjønnets Stilling
i Oldtiden, vidner om en sjælden Fremstillingsevne
og omhyggelige Studier, udnævntes han (1802) til
Adjunkt i Historie og Geografi ved det filosofiske
Fakultet, 1803 til Professor extraord. Gage opnaaede
han dog først 1805, og han maatte saaledes dels
ved Undervisning i Schouboes Institut, dels ved
en Ansættelse som Sekretær ved det kgl. Bibliothek
(1803-5) tjene det fornødne til sit Underhold.
Paa Kathedret var E. en aandfuld og tiltalende
Forelæser. Om Ordet end ikke fødtes hurtig paa
hans Læber, antog det altid den skjønne Form;
han stod anskuende over for sit Æmne og kaldte
Hovedpunkterne frem; det spændte, hvilende Øjelaag
over det glansfulde Øje aabenbarede en Mand, der
søgte at finde Overblik og Standpunkter og stræbte
efter at oplyse Tankerne i Verdensstyrelsen. E. yndede
historiske Paralleler, og han lod ofte Strejflys virke
klarende, kun følte Tilhøreren stundum et Savn ved,
at E. havde ladet sig nøje med at henkaste Tanker om
en mulig Forstaaelse uden selv at forsøge den dybere
Indtrængen. Under hele sin Universitetsvirksomhed
– han blev 1817 Professor ordinarius – bestræbte
han sig for ogsaa uden for Læresalen at træde de
studerende nær. Hans gjæstfrie Hjem – 1805 blev han
gift med Magdalene Cathrine Estrup (f. 1786 d. 1878),
Datter af Pastor P. E. og Søster til Historikeren
E. – stod aabent for mangfoldige studerende,
som her nøde godt af hans belærende Samtale eller
traf sammen med fremragende Mænd i Lærdommens og
Digtningens Verden. Da der indkom 600 Rdl. for
hans Universitetstale om den akademiske Borgerrets
Betydning (1809), gav han disse til et Stipendium
for studerende til Anskaffelse af Bøger. Islandske
Studenter, der i E. fandt en god Beskytter, lode hans
Portræt stikke i Kobber ved Eckersberg (1830).
Stiftelsen af Direktionen for Universitetet og
de lærde Skoler 1805 havde imidlertid været en
skæbnesvanger Begivenhed for E.s Virksomhed. Ved sin
store Arbejdsdygtighed, sine omfattende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
