Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engelstoft, Laurids, 1774-1851, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
angaar, men de bleve ikke efterfulgte af mange eller
af store Arbejder. Han udgav sammen med Jens Møller
«Historisk Kalender », 3 Bind (1814-17), og skrev
sammen med Werlauff «Kjøbenhavns Universitetsbygnings
Historie» (1836), han var Medredaktør af «Journal
for udenlandsk Litteratur» og «Maanedsskrift for
Litteratur». I øvrigt var det nærmest ved et mere
tilfældigt Fund af Aktstykker eller ved Begivenheder,
der danne Paralleler til Fortidens Forhold (især naar
det gjaldt Fædrelandets Forsvar), at han optraadte som
Forfatter (saaledes om «Christian IV’s Forsøg paa at
afskaffe Vornedskabet», «Kjøbenhavns Stilling og Farer
i Sommeren 1700»). I nogle mindre Afhandlinger har
han ogsaa omhandlet Statistikken, i hvilket Fag han
holdt Forelæsninger for de juridiske studerende. Men
altid gjennemgik Stoffet en Støbning i den smukke,
ofte elegante Form, som var E. egen. Et Udvalg af
hans Skrifter udgaves i 3 Bind af Samfundet til den
danske Litteraturs Fremme 1859-62. E. var den sidste
af vore lærde, som skrev elegante latinske Vers.
Naar E. et Aar før sin Død skrev: «Mit hele Liv har
mest været Opofrelser», og han derved sikkert tænkte
paa. hvorledes han ved praktisk Gjerning var dreven
bort fra højere Kald, saa han den Gang, som ofte
i sin senere Levetid, vist ikke dybt nok til Bunds
i sit eget Sind. Det er en Historikers Lod saa at
sige ved hvert enkelt Studium at skulle paa ny tjene
sig op fra menig til Officer; han maa længe gjøre
trættende og pinligt Arbejde, inden han naar til
at befale og lede, men til den første Art Gjerning
følte E. sig noget for fornem. Et Arbejde i Slid og
Møje uden æsthetisk Tilfredsstillelse tiltalte ikke
E. Vel havde E., som P. A. Munch siger, «et sjældent
historisk Instinkt», men Instinkt uden Studier paa
første Haand hjælper kun halvvejs. E. vilde hellere
iagttage Samtiden og nedskrive, hvad der meddeltes
ham om denne og den nærmeste Fortid, – han begyndte
endog en Brevvexling med sin Kollega Thorlacius om
Dagens Begivenheder i det Øjemed at være Kilde for
Eftertiden, og mange Optegnelser om Samtiden og om
Traditionen fra den nærmest forudgaaende Tid findes
fra hans Haand. For den nye historiske Arbejdsmaade,
som efterhaanden brød sig Vej, kom han derfor til at
staa noget fjærn, og da E. ingenlunde i sin senere
Levetid vandt Paaskjønnelse for sin administrative
Virksomhed, kom der et vist Misforhold ind i den i
øvrigt saa højt fortjente Mands Liv. Men hans varme
Fædrelandskærlighed og Omsorg for, at ægte Borgeraand
trivedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
