- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
427

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egede, Hans Poulsen, 1686-1758, Missionær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fornummet hos dem», men det var ham dog en Trøst, at de «snart
viste mere Andagt end tilforn ved med Jesu Navns Paakaldelse at
lægge sig til at sove og igjen opstaa». Hvor han kom, flokkedes
de om ham for at indbyde ham til at tage Plads i deres Hytter,
og han var i Løbet af et Aars Tid naaet saa vidt, at han kunde
gjøre det første Udkast til en grønlandsk Katekisme, som han
kaldte «Enfoldige Kristendomsspørgsmaal».

1723 bragte Skibet fra Hjemmet ham en Medarbejder, Albert
Top, der blev sendt til Nepisene, hvor der blev oprettet en ny
Koloni, og Top kunde fortælle, at Interessen for E.s Gjerning var
voxet i de forenede Riger. Kongen havde besluttet, at Grønland
skulde undersøges, og paa et til dette Øjemed opsendt Skib foretog
E. i Høsten 1723 en lang og vanskelig Rejse, der imidlertid gav ham
rigelig Lejlighed til at forkynde Evangeliet. 10. Jan. 1724 holdt
han sin første Prædiken paa Grønlandsk, og hans Arbejde bar nu
saa gode Frugter, at han allerede kunde melde hjem om større
Alvor og Agtpaagivenhed baade hos gamle og unge. Det var
ham ogsaa en stor Opmuntring at erfare, at Kongen, efter at
Forsøget paa at holde det bergensisk-grønlandske Kompagni oppe ved
et Lotteri var glippet, ved en Kollekt i Danmark og Norge havde
tilvejebragt 50000 Rdl., der bleve skjænkede til Kompagniet. Denne
Sum var dog ikke stor nok, og 1727 maatte Regeringen selv tage
Sagen i sin Haand. E. vedblev, selv efter at Handelen var bleven
kongelig, at være Leder af Handelsforetagendet, men denne Stilling
bragte ham ofte i et skjævt Forhold til Grønlænderne, og lidt efter
lidt trak han sig tilbage fra Overtilsynet med Kjøbmandskabet for
helt at ofre sig for Missionen. Regeringens Omsorg havde ogsaa
ført til, at der var blevet sendt Soldater og Slaver der op, og disse
havde man inden Afrejsen fra Danmark ladet indgaa Ægteskab
med løse Kvindfolk fra Børnehuset. Saadanne Kolonister vare
naturligvis en tvivlsom Forøgelse af den danske Kreds, og baade
Soldaterne og Slaverne førte et ryggesløst Liv til stor Forargelse
for Grønlænderne. Desuden bleve Soldaterne snart kjede af at
være der oppe, og der udbrød et Mytteri, saa at E.s Liv endog
var i Fare. Men trods alle Hindringer gjorde han sin Gjerning,
støttet af en stadig voxende Skare Medarbejdere, og efter 1729
begyndte han med større Frimodighed at meddele Børn og voxne
Daaben, for de sidstes Vedkommende dog kun, hvor han fandt en
forholdsvis betydelig Kristendomskundskab forenet med klare
Vidnesbyrd om oprigtig Tro.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free