Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egede, Hans Poulsen, 1686-1758, Missionær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efterhaanden som Missionens Fremtid syntes sikret, kunde E.
se lysere paa sin Gjerning; men Sorger skiftede idelig med Glæder.
1726 fremkaldte det sædvanlige danske Skibs Udeblivelse en pinlig
Hungersnød; 1727 havde han nær bragt sig selv og sine Husfolk i
Ulykke ved en Luftforgiftning, der var en Følge af et af hans
Forsøg paa ved Kemiens Hjælp at finde de vises Sten. 1731, da
Budskabet om Frederik IV’s Død naaede Grønland, indløb der
tillige en kongelig Befaling til at opgive det hele Foretagende og
til at nedlægge Nybygderne af økonomiske Grunde. Det lykkedes
dog E. at faa den kommanderende Officers Tilladelse til at beholde
10 Matroser, der frivillig vilde blive i Grønland, og derved frelstes
Missionen. Allerede næste Aar kom der nemlig Bud om, at Grev
Zinzendorf under sit Ophold i Kjøbenhavn havde omstemt
Christian VI med Hensyn til «den grønlandske Affære». 1733 bragte
imidlertid Forbindelsen med Danmark en stor Ulykke over Landet,
i det Børnekopperne kom ind ved et dansk Skib, og de
indfødte bukkede i Hobetal under for Farsoten. Der var Egne
, som næsten døde ud, og blandt Ofrene for den ødelæggende
Sygdom var ogsaa en ung Grønlænder, i hvem E. havde haabet at
faa en indfødt Evangelist. Med Smerte sagde han til sig selv, at
han, der kun vilde bringe de stakkels Hedninger Frelse og Salighed,
var kommen til at bringe dem Undergang og Fordærvelse,
og han og hans trofaste Hustru søgte med den største Opofrelse
at yde de syge al den Pleje, de kunde. Gertrud Rasch fik i
denne trange Tid et Knæk, som hun ikke forvandt, og 21. Dec.
1735 lukkede E. hendes Øjne «i det trøstelige Haab om en glædelig
Samling igjen i Guds Herlighedsrige», men tillige med en levende
Følelse af, at den Berømmelse, han kunde give hende, «ikke rakte
til den Højde, som hendes Gudsfrygt og kristelige Dyder fortjente».
Det Aar, der bragte Koppesygdommen til Grønland, havde
ogsaa bragt E. nye Medarbejdere, 3 Herrnhuter: Christian David
og de to Fættere Matthæus og Christian Stach, som Zinzendorf
med Christian VI’s Minde sendte der til. De herrnhutiske
Missionærer havde lagt Vejen om ad Kjøbenhavn, og der havde de
erfaret, at den pietistiske Kreds, som da gav Tonen an, ikke havde
meget tilovers for den orthodoxe E. Da de kom til Grønland,
saa de paa E. med Fordomme, og Forholdet blev strax mindre
godt. De tilhørte en anden Aandsretning, og de mødte med store
Fordringer og en krænkende Overlegenhed. Alle Manglerne og
Skrøbelighederne ved E.s Arbejde bleve strax udfundne og meldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
