Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egede, Hans Poulsen, 1686-1758, Missionær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Breddegrad. E. kaldte Stedet «Haabets Havn», og han udsaa sig strax
en Byggeplads til et Hus, der kunde være Vinterbolig for ham og
hans Ledsagere. I Løbet af en Maaned blev dette opført af Tørv
og Sten og indvendig beklædt med Brædder, og 31. Avg. holdt han
i det sin første Prædiken paa grønlandsk Grund. Da han saaledes havde
skaffet sig og sine Ledsagere Ly mod Vinterkulden, spredtes
han og de til forskjellige Sider for at lære Egnen at kjende og for
at undersøge, hvad der fandtes af Vildt og Fisk.
Grønlændernes Mistænksomhed lagde i Begyndelsen mange
Hindringer i Vejen for de fremmedes Virksomhed, men lidt efter
lidt fik de Tillid til E., og han begyndte at lære deres Sprog,
først og fremmest en hel Række Gloser, som han lokkede ud af
dem, efter at han havde opdaget, hvorledes Spørgsmaalet: «Hvad
hedder det?» blev udtrykt paa Grønlandsk. Senere fik han ogsaa
gjennem sine Børn god Hjælp til Udvidelse af sine Sprogkundskaber;
thi hans Sønner bleve snart ved at færdes mellem grønlandske
Børn fortrolige med det fremmede Tungemaal. Men Sproget var
dog længe en Bom for hans Virksomhed. Han maatte begynde
med «saa sagteligen at stamme med Grønlænderne og ved Tegn
søge at give dem nogen Impression i Hjærtet af Gud», og det
holdt haardt i det fattige grønlandske Sprog at finde Ord for det,
der var udtrykt paa Sokrates’ og Platos Modersmaal. Men den
Kjærlighed, der brændte i ham, bragte ham ogsaa lykkelig over
disse Vanskeligheder, og de grønlandske Troldmænd (Angekut)
lærte deres Landsmænd at se en stor Angekut i den fremmede
Missionær. Den største Vanskelighed mødte E. fra hans egne Folk.
Da det første Aar var gaaet, uden at det Skib, man havde ventet
fra Hjemmet, var kommet, vilde de fleste vende tilbage til Norge.
Hans Ledsagere vare allerede i Færd med at pakke sammen for
at søge hjem med en af de hollandske Hvalfangere, da der endelig
(Juni 1722) kom 2 Skibe fra Fædrelandet. Da disse ikke blot
medbragte Levnedsmidler, men ogsaa gode Løfter fra Kongen og
Missionskollegiet, rejstes Modet hos E.s lille Skare, og der blev
udsøgt en bedre Plads til en ny Nybygd, som fik Navnet «Godthaab».
E. begyndte nu ogsaa at tage grønlandske Børn i sit Hus
for at lægge Grunden til en Skole, og i Tiden fra Mandag til
Fredag rejste han i Regelen om for at være saa nyttig som muligt
for Grønlænderne og for at dygtiggjøre sig selv til paa deres
Modersmaal at meddele dem det bedste, han ejede. Han maatte
bekjende, at han «ingen synderlig Andagt eller Bevægelse havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
