Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deichman, Barholomæus, 1671-1731, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at i det mindste en Tredjedel af Landets Indbyggere
var bortsmeltet og over Halvdelen af dets Formue
gaaet tabt. Men enhver maa sande alt, hvad han siger
til Ros for Nordmændenes Fædrelandssind, Troskab og
Tapperhed under den store nordiske Krig. Der er for
saa vidt ikke Grund til andet end at anerkjende hans
varme Sindelag for det Folk, hos hvem han nærmest
virkede, og hans Brev kan anføres som et af de for
øvrigt ikke faa Vidnesbyrd, man har om, at dansk
fødte Embedsmænd i Norge kunde voxe stærkt sammen
med Befolkningen der oppe. Kun har man ondt ved at
tro paa, at der fra nogen Side, der havde Betydning,
er blevet fremført Saadanne taabelige Anklager imod
Nordmændene som de, han her gik til Felts imod. Det
ser stærkt ud, som om det lille Skrift har været
rettet imod Mænd, der advarede Kongen imod at ophidse
Stemningen i Norge ved at gaa ind paa visse Reformer
der oppe, som D. var ivrig for.
Han havde nemlig med stor Iver kastet sig ind i flere
Sager, der havde mere end almindelig Vigtighed for
Norge. Beskatningen her hvilede paa et meget forældet
og indviklet Grundlag, og det var rimeligt nok,
om man søgte at naa en lignende Simpelhed som den,
der i Danmark var vundet ved Hartkornsberegningen. En
Amtmand Nobel havde i længere Tid arbejdet for at faa
en Reform i den Retning i Gang, og efter at Regeringen
havde besluttet at forsøge derpaa, fik D. ogsaa at
gjøre dermed. Han kastede sig derover med sin vante,
næsten krampagtige Virksomhedslyst. Saa meget mere
tog han sig det nær, da Sagens Gjennemførelse til
sidst fandt en Modstand, som han ikke formaaede at
bryde. Den blev (Dec. 1724) stillet i Bero, og der er
næppe Tvivl om, at, hvor sund en Tanke der end laa til
Grund for Reformplanen, var det en lidet praktisk Vej,
ad hvilken Nobel og D. søgte at gjennemføre den. De
Mænd, som her især havde stillet sig i Vejen for
ham, vare Statholderen i Norge, Ditlev Vibe, og den
daværende Overkrigssekretær, Ministeren for Flaade
og Hær, Admiral Gabel. Medens D. i denne Sag vistnok
havde et norsk patriotisk Formaal, fristes man ved
to andre Spørgsmaal, som han samtidig var ivrig for,
til at søge hans Hovedmotiv i Lysten til at indynde
sig hos Kongen. Det var, da han arbejdede for og ogsaa
naaede at faa solgt Kirkerne i Norge for derved at
skaffe en Del Penge i Statskassen, aabenbart et i
sine Virkninger for den norske Kirke højst uheldigt
Foretagende, og da han gjenoptog en ældre Tanke om
at sælge Præstegaardene i Norge, saaledes at enhver
Præst skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
