Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deichman, Barholomæus, 1671-1731, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være nødt til at tilforhandle sig den Præstegaards
Bygning, som var forundt ham til Bolig. Men dette
Forslag, der utvivlsomt vilde have vakt almindelig
Misfornøjelse i den norske Gejstlighed, gik, da det
kom til Stykket, ikke igjennem. Især Oversekretæren
i det danske Kancelli, Frederik Rostgaard, arbejdede
derimod, saa Kongen lod det falde (Sept. 1724).
Paa flere Punkter havde D. saaledes lidt Nederlag;
men det stod ikke i Sammenhæng med, at hans Yndest
var taget af. Det skulde aabenbart være et Bevis paa,
at det modsatte var Tilfældet, naar han 1. Dec. 1724
fik Titel af Konferensraad – unægtelig en højst
paafaldende Titel for en Biskop, men som kun alt
for godt passede til den stærkt verdslige Side ved
hans Virksomhed. Han glemte imidlertid ikke dem,
der havde været hans Modstandere i de nys nævnte
Sager. Det er umuligt andet end at stille hans
vrede Stemning imod dem i Forbindelse med, at han
i Dec. 1724 hidsede Kongen til at skride ind imod
Saadanne Embedsmænd, der havde forbrudt sig imod
Forordningen af 23. Okt. 1700, i Følge hvilken det
var Embedsmændene strængt forbudt at tage imod «Skjænk
og Gave». I det Kongen æggedes ved Angivelsen om, at
slig Misbrug gik i Svang, forøgedes hans Ophidselse
derved, at det blev paastaaet, at de, der forbrøde
sig paa den Maade, havde for Skik at dække sig ved
Dronning Anna Sophies Navn, som om det var til hende,
de Penge indbetaltes, som de krævede for at skaffe
Folk Embeder, Titler, Adelsbreve osv. Saaledes kom
det til den uhyggelige Gehejmekommission (Dec. 1724)
eller, som den ogsaa kaldtes af Folk paa Grund af
de Eder, der krævedes af dem, som forhørtes af den,
Bandekommissionen. Disse Undersøgelser fremkaldte ved
den Maade, hvorpaa de bleve ledede, i flere Aar en
uhyggelig Stemning i vide Kredse. Og som D. var den,
der fra først af gav Stødet til denne Kommission,
saaledes vare de vigtigste Personligheder, som den
ramte, netop de to Mænd, som nylig havde været hans
ivrigste Modstandere, Rostgaard og Gabel. D. deltog
vel kun selv en kort Tid i Kommissionens Forhandlinger
i Kjøbenhavn, men dog længe nok til at se Rostgaard
i Konseillet blive dømt til Afskedigelse. Senere
røgtede han Kommissionens Gjerning i Norge.
D. havde tillige med flere andre Medlemmer af denne
Kommission (23. Marts 1726) faaet en Decharge,
«hvorved endog de kongelige Souveræner i Regeringen
forbydes at have nogen Tiltale imod dem». Men hvornaar
har en saadan Udtalelse bundet en Konges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
