Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danneskjold-Samsøe, Frederik Greve, 1703-70, Generaladmiral-Lieutenant, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stiftelsen af Banken i Kjøbenhavn, hvis Virksomhed
begyndte 1737, har D.-S. her arbejdet i en heldig
Retning. Man kan heller ikke miskjende, at der var
noget fædrelandssindet i den Iver, som blev udfoldet
for at udvikle Handel og Industri; men det hele
Forsøg paa at skabe Vindskibelighed ved et til stor
Yderlighed drevet Beskyttelsessystem med Forbud paa
Indførsel af en Masse Varer var dog i sin Grund en
stor Misforstaaelse.
Allerede under Frederik IV var D.-S. paa en Tid,
da han ellers havde ondt ved at arbejde sig frem,
bleven Danebrogsridder (1722), hvad der vel altsaa
er bleven opfattet som en Æresbevisning, der ikke
kunde nægtes ham, en Konges Sønnesøn. Christian VI
synes at have haft en egen Smag med Hensyn til sine
Hædersbevisninger. I det mindste lod han ved Dokkens
Indvielse D.-S. kun faa en Sølvmedaille, medens hver
af Konseillets Medlemmer fik en Guldmedaille. Senere
skjænkede han ham efter en af Anklagerne imod ham
som et Oprejsningstegn sit Portræt, indfattet i
Brillanter, til at bære paa Brystet. Derimod blev
D.-S. besynderlig nok ikke under ham Ridder af
Elefanten. Denne Orden skjænkedes ham først ved
Frederik V’s Kroning 1747. Den blev den Gang sendt
ham med den Tilføjelse, at dette Exemplar af Ordenen
var det, Christian VI selv havde baaret, og at Kongen
derfor troede, den vilde være ham dobbelt kjær.
Men dog kom denne udsøgte Hædersbevisning nærmest
som et Plaster paa et Saar. D.-S. var meget snart
efter Christian VI’s Død bleven afskediget fra sin
Stilling i Søetaten. Han var nu i adskillige Aar
pensioneret Embedsmand, blev fristet af Frederik
II af Preussen til at træde i hans Tjeneste for at
organisere ham en Marine, men modstod det og levede
i Ro, først paa Søllerødgaard, som han havde ejet
en Række Aar, saa i Aarhus, hvor han kunde være i
Nærheden af Marselisborg, som han havde faaet efter
sin Farbroder Ulrik Chr. Gyldenløves Død (1719). Men
da kaldte Kongen ham tilbage til Virksomhed i Statens
Tjeneste, dog ikke inden for Marinens Omraade, men som
Overhofmester ved Sorø Akademi (1760). Embedskarrieren
under Enevælden slog tit besynderlige Bugter, saaledes
ogsaa her. Men den virksomme Mand tog sig med Iver af
de ham hidtil ganske fremmede Forretninger. Der var
altid noget af en stærk Personlighed i, hvad han tog
sig for, og han skal have arbejdet Akademiet hæderlig
op i de 4 Aar, han tilbragte der, indtil hans mange
Klager over den pekuniære slette Stilling, hvorunder
Regeringen lod Akademiet lide,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
