Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danneskjold-Samsøe, Frederik Greve, 1703-70, Generaladmiral-Lieutenant, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uddannelse, end de tidligere havde haft. Den skarpe
Opmærksomhed, han havde henvendt paa Havneforholdene
ved Kjøbenhavn, bragte ham ind paa den storartede
Tanke at uddybe Kalvebodstrand saaledes, at
Skibsfarten syd fra til Kjøbenhavn kunde gaa den
Vej. Men han gav rigtignok sin Plan et aldeles
overdrevent Omfang. Samtidig med at Kalvebodstrand
skulde uddybes, var det nemlig hans Mening, at man
skulde forsænke Drogden, saa al Skibsfart til og
fra Østersøen nødvendigvis kom til at gaa igjennem
Kjøbenhavns Havn. Dette vilde aabenbart baade have
vakt andre Østersøstaters Forbitrelse og vilde desuden
kun have ført til en udstrakt Brug af Flinterenden og
Store Bælt, hvilke Løb han dog ikke kunde spærre. Men
som et Middel til at forbedre Indsejlingen til
Kjøbenhavn havde hans Tanke sin store Berettigelse.
Uheldigvis forenede D.-S. et vanskeligt Temperament
med sin ualmindelige Dygtighed. Han var aabenbart
ikke let at arbejde sammen med, og det blev ikke
bedre ved hans Oplagthed til at finde det galt,
andre gjorde. Selv Christian VI skrev betegnende nok
om ham til Schulin: «Grev D. er meget sensibel; men
efterdi han er os nyttig, ville vi gjærne menagere
ham saa meget som muligt». Det var godt for D.-S.,
at Christian VI, der interesserede sig meget for
Flaaden, havde denne Opfattelse af hans Dygtighed,
thi der skete gjentagne Gange Forsøg paa at styrte
ham. Snart hed det, at Dokken var et forfejlet
Arbejde, der aldrig vilde blive til noget, snart fik
Kongen Meddelelser saa ad den ene, saa ad den anden
Vej om, at D.-S.s Beretninger om Flaadens Tilstand
gave en aldeles falsk Forestilling derom, eller det
hed sig, at Arbejdet gik rent i Staa paa Holmen,
og at der intet blev udført der ude. Farligst var
det maaske, da selve Holmens Chef, Admiral Suhm –
Historikerens Fader –, som tidligere havde staaet
ham meget nær, optraadte imod ham med den Klage
til Kongen, at Havnen ikke var i den Tilstand,
som D.-S. havde indberettet. Men hvor tilbøjelig
Christian VI end var til Mistænksomhed, saa tog
han med Besindighed paa al denne onde Snak, han lod
Forholdene omhyggelig undersøge, og det uretfærdige
i Sigtelserne imod D.-S. traadte da tydelig frem.
Imidlertid havde Kongen ogsaa ladet denne faa stor
Indflydelse paa et andet Omraade, det var, da han
5. Dec. 1735 oprettede General-Landøkonomi- og
Kommercekollegiet. D.-S. har aabenbart været Sjælen
i dette, hvis Præses han var fra dets Oprettelse
til Marts 1739. For saa vidt det var Kollegiet,
der fremkaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
