Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian IV, 1577-1648, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Sept. 1593 overtog C. IV personlig Regeringen i Hertugdømmerne,
og i Kongeriget besluttede Rigsraadet 1595, at
Kroningen skulde finde Sted det næste Aars Sommer. 17. Avg. 1596
underskrev Kongen sin Haandfæstning og kronedes 29. Avg. i Frue
Kirke i Kjøbenhavn. Tronbestigelsen synes at have været ledsaget
af et delvist Brud med det hidtil regerende Rigsraads vigtigste
Mænd. Christoffer Valkendorf blev allerede i Juni 1596 udnævnt
til Rigshofmester, og Henrik Ramel optoges samtidig i Rigsraadet
som første Mand af 8 nye Medlemmer. At der til Kansler
udnævntes Christian Friis til Borreby, en Brodersøn af Johan Friis,
hvis Indflydelse havde været saa stor under Christian III og
Frederik II, tyder ligeledes paa en Tilbagevenden til Traditionerne
fra den sidste Konges Tid. Der findes ogsaa i den første Periode
af C. IV’s Regering, Tiden fra 1596 til Kalmarkrigen, Spor til
Modsætning mellem Kongen og Rigsraadet, saaledes ved Forsøg
fra Kongens Side paa Forhandlinger med Borgerstanden. Men
hans personlige Initiativ mærkes dog i denne Periode mest i hans
Virksomhed for at ophjælpe Forholdene i Norge, i Paabegyndelsen
af de nye Slotsbygninger (Frederiksborg og Rosenborg), i Arbejdet
paa Udvidelsen af Land- og Sømagten samt særlig i Politikken
over for Sverige. Han havde endnu ikke opgivet de gamle Unionstanker
og forestillede sig Muligheden af en Erobring af Naboriget.
Krænket ved forskjellige Overgreb fra Carl IX’s Side tiltvang han
sig Rigsraadets Samtykke til Krigen. Under denne (1611-13)
lagde han en ikke ringe personlig Kraft og Tapperhed for Dagen,
men viste sig ikke i Besiddelse af tilstrækkeligt Talent til at
værdsætte sin Modstanders Styrke.
Afsnittet fra Kalmarkrigen til Deltagelsen i Trediveaarskrigen
betegnes ved de store Byggeforetagender, de talrige, til Dels dog
mislykkede, Forsøg paa at forøge Landets Handel og Industri samt
udvide Avlen paa Krongodserne, de noget famlende Bestræbelser
for Oprettelsen af en Landmilits og, hvad den ydre Politik angaar,
ved dens stærke Drejning mod Syd. Hævdelsen af Herredømmet
over Østersøen og Erhvervelsen af nordtyske Bispestifter for sine
Sønner vare sikkert i en særlig Grad C. IV’s egne Tanker; det
var paa den Maade, at Tidens Souverænitetsideer stærkest prægede
hans Stræben. Mindre, i alt Fald mere planløst, spores de i Kongens
indre Politik. Forholdet til Adelen var gjennemgaaende ret
venskabeligt, og først hans Planer om Deltagelse i Trediveaarskrigen
aabenbarede en større Uenighed mellem ham og det forsigtigere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
