- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
495

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian IV, 1577-1648, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anvendt betydelig Omhu for at vænne sin Elev til en klar
Iagttagelse af, hvad der mødte ham paa hans Vej, og til en naturlig,
utvungen Meddelelsesmaade, noget, som fik en ikke ringe Betydning
for hans Udvikling. Fast Opholdssted var der ikke Tale om; der
vexledes navnlig mellem Koldinghus, Skanderborg, Sorø, Kronborg
og Frederiksborg.

Midt under C.s Opvæxt døde Frederik II 4. April 1588. Der
blev indsat en Formynderregering af 4 Rigsraader til at forestaa
Riget i den udvalgte Prinses Mindreaarighed imidlertid fortsattes
hans Opdragelse. Men der havde inden for den danske Adel
udviklet sig en stærk Misfornøjelse med, at en tysk Hofmester
skulde have Tilsynet med den tilkommende Regent, og de
misfornøjede satte 1590 deres Vilje igjennem, i det Henrik Ramel
fjærnedes fra sin Stilling og fik til Efterfølger den danske
Adelsmand Hak Ulfstand; omtrent samtidig, og maaske ikke uden
Forbindelse dermed, udtraadte Rentemesteren Christoffer Valkendorf
af Regeringsraadet. Forandringen af Hofmester bevirkede, at
Forholdet mellem Enkedronning Sophie og Rigsraadet, der næppe
nogen Sinde havde været godt, i høj Grad forbitredes. Sophie
klagede i de heftigste Udtryk over Hak Ulfstands Mangel paa
Dannelse og paa Evne til at lære hendes Søn kongelige Øvelser
og Sæder, og hendes Vrede vendte sig lige saa stærkt mod Hans
Mikkelsen. Hun beskyldte denne for at arbejde paa at gjøre alle
Tyskere forhadte hos den unge Konge og endog for at ville stifte
Ufred mellem hende selv og hendes Søn, hvilket alt skulde skrive sig
fra hans Iver for at indsmigre sig hos Regeringsraaderne. En anden
af hendes Klager gik ud paa, at C. ikke fik Lov til at øve sig
tilstrækkelig i Ridning og i det hele i de Idrætter, som den nye
Tid i Modsætning til, hvad der var Tilfældet for 40-50 Aar siden,
krævede af en Prins. I C.s Stilebøger sporer man til sine Tider
noget af en Stemning, der svarer til disse Klager; ogsaa han var
tydelig nok utilfreds med at holdes for meget inde, og der
forekommer Udbrud af Misfornøjelse over, at han saa for lidt til
sin Moder. Men naar Sophie bebrejdede Hans Mikkelsen Mangel
paa tilstrækkelig Lærdom, maa det erindres, at hun vistnok selv
har været taget med paa Raad af sin Ægtefælle ved hans
Ansættelse, og i det hele maa det vistnok siges, at C. IV’s Opdragelse,
om end maaske ledet uden større Overlegenhed og større Finhed,
har medvirket til at udvikle adskillige af de gode Egenskaber,
han senere besad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free