Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian IV, 1577-1648, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsraad. Disse Planer vare bestemte af en Blanding af religiøs
Følelse og politiske Hensyn, især Ønsket om at skille Vestmagterne
fra Sverige og hævde den eftertragtede Stilling i Nordtyskland. Men
i en langt højere Grad, end Tilfældet var ved Kalmarkrigen,
forregnede Kongen sig her i Bedømmelsen af sin egen Styrke og
skuffedes tillige denne Gang i, hvad han havde ventet af sine allierede.
Hans uheldige Fald med Hesten paa Hamelns Volde 20. Juli 1625
bidrog til, at dette Aars Felttog endte uden større Resultat. Det
følgende Aar afgjordes Krigens Skæbne ved Slaget ved Lutter am
Barenberg; C. IV lagde Skylden for Nederlaget over paa General
Fuchs, men var næppe selv uden Ansvar ved den Uoverlagthed,
hvormed det afgjørende Sammenstød var indledet. 1627 og 1628
bleve Ulykkesaar for Kongen, under hvilke Grunden lagdes til
den Spænding mellem ham og hans Adel og til den bitre Følelse
af Forladthed, som nagede paa ham i Slutningen af hans Liv.
Efter Freden i Lybek 1629 og under den paafølgende stadig
voxende finansielle Tilbagegang kunde der ikke være Tale om
Trivsel for større indre Reformer. Vi mærke Kongens personlige
Indgriben paa forskjellige Punkter, saaledes i Planerne om
Vornedskabets Afløsning, men hans Sind fyldtes dog mest af den ydre
Politik. Hans Opgave i denne Henseende var Fredsmæglingen i
Tyskland for at forhindre Sveriges Erhvervelse af Pommern og for
at bevare Stifterne Bremen og Verden for hans Søn Hertug Frederik;
en staaende hvervet Hær skulde dække Grænsen mod Syd, og en
vidtdreven Forhøjelse af Sundtolden sammen med Skatter skaffe
Penge i Kassen. Han havde imidlertid ikke forudset det kraftige
Stød, Sverige formaaede at rette imod ham, ikke haft tilstrækkelig
Sans for det farlige i at fjærne Nederlandene fra sig og ikke taget
Hensyn nok til Følgerne af det haarde Skattetryk.
Ulykkerne kom. Men den gamle Konge fik under dem en
Lejlighed som aldrig før til at vise sin Handledygtighed, sin
Uforsagthed og sin Evne til at færdes til Søs. Hans Tilstedekomst i
Fyn umiddelbart efter Torstensons Indfald i Halvøen, hvorved der
skabtes forholdsvis Orden, og hans Heltemod i Slaget paa
Kolberger-Heide 1. Juli 1644, hvor han mistede Synet paa det ene
Øje, høre til Glanspunkterne i hans Historie. Men havde selve
Krigen ikke bøjet Kongen, saa blev det Tilfældet med Fredslutningen
i Brømsebro (1645) og dens store Ofre. Trods de
forskjellige Forsøg, han gjorde paa at rejse Riget igjen og give
Kongemagten ny Styrke, var han dog brudt paa Sjæl og Legeme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
