Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brochmand, Jesper Rasmussen, 1585-1652, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem optoges i nogle af de nye Salmebøger, der udgaves af
forskjellige kjøbenhavnske Boghandlere. Ligeledes indførtes
Onsdagsprædikenen i Fasten, og efter kongelig Befaling udgav B. til
Vejledning for Præsterne sin «Gudelig Undervisning om Jesu Christi
Pine og Død». I sine Synodalskrivelser advarede han Præsterne
imod at være forsømmelige i Udarbejdelsen af deres Prædikener
og paabød dem at gjøre dem korte og fattelige, men for tillige
at hjælpe paa Tilhørernes Aarvaagenhed blev det, vistnok efter
hans Forslag, befalet, at der skulde ansættes Folk til at gaa om i
Kirkerne og vække dem, der sov under Prædikenen, ved at prikke
dem med lange Kjæppe. Præsterne fik Tilhold om under deres
Embeds Fortabelse at holde rigtig Bog over ægteviede, fødte og
døde. Han førte strængt Tilsyn med Gejstlighedens Sædelighed
og paamindede den idelig om at vise Tarvelighed i Levemaade
og Klædedragt. De Præster, hvis Kundskaber han ved Bispeprøven
fandt for ringe, maatte, førend de tiltraadte deres Embede, skriftlig
forpligte sig til at indhente det forsømte ved flittig Læsning, men
han var tillige omhyggelig for at forbedre deres økonomiske Stilling,
og mange Præster, som sade i smaa Kald, fik ved hans Indstilling
Tillæg af Kronens Tiender. Ogsaa Simonien modarbejdede han
efter bedste Evne og vakte derved undertiden de adelige Kirkeejeres
Uvilje.
I Forhandlingerne om Skolevæsenets Forbedring tog B. en
væsentlig Del. Gymnasierne søgte han at opretholde, men fordrede
tillige, at de for at bevare deres Betydning skulde udstyres med
de bedste Lærekræfter. 1641 indgav han selv et omfattende
Forslag til en ny Skoleordning, som dog ikke gjennemførtes. Han
modtog gjærne Raad af dygtige praktiske Skolemænd som den
bekjendte Rektor Hans Mikkelsen Ravn i Slagelse, med hvem han stod
i livlig Brevvexling, og hvis Forkjærlighed for Musikken han delte.
Han besøgte ofte Herlufsholm, hvor han dvælede ved Minderne
om sin Barndom og flittig overhørte Disciplene. Som Opdragelsesanstalt
tillagde han den stor Betydning, og med den som Forbillede
fik han i Roskilde oprettet en Regens, hvor 30 Disciple skulde
opdrages under omhyggeligt Tilsyn af en Konrektor. Han gik
strængt i Rette med de Skolemænd, der viste sig forsømmelige,
men i sin Nidkjærhed gik han undertiden vel vidt, og den
bekjendte Rektor Hans Kallundborg i Roskilde var i flere Aar udsat
for hans Uvilje, indtil B. ved en nærmere Forklaring indsaa, at
han var gaaet ham for nær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
