Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brochmand, Jesper Rasmussen, 1585-1652, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stiftets Provster. Da disse efter at være indkaldte til Valg
enstemmig havde ladet det falde paa ham, befalede Kongen ham
uden Vægring at modtage det, og 17. Marts 1639 indviedes han
af den Skaanske Biskop Ped. Vinstrup. Medens disse Forhandlinger
stode paa, havde han den Sorg at miste sin eneste Søn, Christian
B., en lovende ung Mand, der paa en Studierejse i England
beredte sig til at overtage et Professorat i Hjemmet. To andre
Børn vare døde i en spæd Alder, og B. stod saaledes nu uden
Livsarvinger. Efter Samraad med sin Hustru aflagde han derfor
det Løfte at ville anvende det nye Embedes Indtægter til gudelig
Brug og til Hjælp for trængende, efterdi Gud forud havde velsignet
dem rigelig til eget Behov.
Da B. tiltraadte Bispeembedet, fandt han endnu iblandt Almuen
mange Levninger af papistisk Overtro, og imod disse rettede han
1639 sine første Synodalskrivelser. Særlig advarede han imod
Misbrug af den hellige Nadvere som Lægemiddel imod legemlige
Sygdomme, ligesom han ivrede strængt imod Brugen af Trolddomskunster
og paabød Præsterne at føre flittigt Tilsyn med Besøgene
ved de saakaldte hellige Kilder. Almuens Oplysning søgte han
at fremme ved at skærpe Bestemmelserne om Katekisation. Ligesom
Husandagten næsten lige ned til vore Dage har søgt sin
Næring i B.s Huspostil, saaledes bærer Gudstjenesten i den danske
Kirke endnu igjennem mange Former Præget af den sunde,
praktiske religiøse Sans, hvormed han omordnede den. Efter hans
Forslag afskaffedes 1640 den latinske Korsang, og fra den Tid af
blev hele Gudstjenesten dansk. De Bønner, hvormed denne endnu
den Dag i Dag indledes og sluttes, ere af B., ligesom ogsaa
Kollekten og Bønnen i Fasten og paa Langfredag. Efter hans
Forslag indførtes den Tiltale, som endnu bruges ved Uddelingen
af Nadverelementerne. Ogsaa Salmesangens Forbedring tog han
sig af. Det blev paabudt, at der ingen Salmer maatte synges
uden de, som Almuen havde lært, og at Kvinderne skulde synge
med, og for at opnaa en bedre Overensstemmelse imellem Text
og Melodi gjennemgik han selv Salmebogen og satte Mærke ved
de Salmer, han ønskede forandrede. Han traadte derfor i
Forbindelse med den kongelige Kapelmester Jac. Ørn og med Præsten
Sør. Poulsen Gullænder. Omarbejdelsen betroede han den
sidstnævnte, og denne, der tidligere havde faaet et lignende Hverv af
Biskop Resen, fuldførte ogsaa Arbejdet, men hans Forbedringer
kom dog kun Gudstjenesten til gode for saa vidt; som en Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
