Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brochmand, Jesper Rasmussen, 1585-1652, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B., der fra sin Ungdom af havde vundet et Navn som Skolemand,
udfoldede ogsaa i sit eget Hjem en betydningsfuld Virksomhed
som Opdrager. Han samlede om sig en Skare af unge
studerende, der enten fik fast Ophold i hans Hus for at arbejde
under hans særlige Tilsyn eller som daglige Gjæster fik Adgang
til hans Bord, hvor Maaltidet krydredes ved lærde og opbyggelige
Samtaler. Christian IV, der ikke havde glemt hans Fortjenester
som Lærer for den unge Prins Christian, satte 1636 sin naturlige
Søn Ulrik Christian Gyldenløve i B.s Hus, hvor han opdroges i
6 Aar. Kansleren Chr. Friis til Kragerup lod sin Søn Hans F.
opdrage hos ham, men ogsaa mange andre Adelsjunkere opholdt
sig i flere Aar i hans Hus (f. Ex. Niels Trolle, Niels Krabbe,
Gregers Friis, Axel og Hans Skeel o. fl.), og med dem fulgte unge
Studenter af Borgerstanden, der tjente som Hovmestre, saaledes
Jac. Matthisen, der døde som Biskop i Aarhus, Thom. Bang og
Jac. Knudsen, der begge siden vandt et Navn som Universitetslærere.
Men blandt de Mænd af Borgerstanden, som nævnes
iblandt B.s Hus- og Bordfæller, maa særlig fremhæves to, som
siden fik en gjennemgribende Indflydelse paa Absolutismens
Udvikling i Danmark: Ærkebiskop Hans Svane og Statsmanden Peder
Griffenfeld. At B. med sin udprægede Personlighed, sin varme
Fædrelandskærlighed og sin trofaste Hengivenhed for Kongehuset
har øvet en betydningsfuld Indflydelse paa sine Fostersønner, maa
betragtes som givet, men at han direkte har paavirket dem i en
bestemt politisk Retning, lader sig dog ikke bevise.
B. synes i det hele taget at have staaet i godt Forhold til
den danske Adel. Fremragende Slægter betroede ham jo deres
Sønners Opdragelse. Han var søgt som en yndet Prædikant ved
deres Bryllupper og Ligfærd, og i Fortalerne til hans mange
Ligprædikener over Adelsfolk findes smukke Vidnesbyrd om gjensidig
Højagtelse. Kun fra én Side var han Gjenstand for hadefuld
Forfølgelse. Det saakaldte Svigersønneparti med Corf. Ulfeldt i
Spidsen kunde ikke glemme de Ydmygelser, der vare tilføjede Fru
Kirstine Munk og dem igjennem hende. De søgte for en stor
Del Skylden hos det theologiske Fakultet, men særlig hos B.
Allerede 1630, da Kongen havde bestemt sig til at forstøde Kirstine
Munk, havde Theologerne tilraadet Skilsmisse. Hun blev forvist
til Jylland, og det blev hendes Børn forbudt at besøge hende.
Men de satte sig ud over dette Forbud, i det de beraabte sig
paa det 4. Bud. Kongen forelagde Sagen for det theologiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
