Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredsdorff, Jacob Hornemann, 1790-1841, Naturhistoriker, Sprogkyndig, «Polyhistor»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
studerende eller Videnskabsmændene vandt disse Skrifter
nogen ret Anerkjendelse og Indgang, i det de ikke
syntes dem tilstrækkelig at vidne om et selvstændigt,
varmt Studium, ej heller om nogen dybere Indtrængen
i Æmnet. Lige saa lidt Held havde B. med de følgende,
botaniske Arbejder, navnlig: «Haandbog ved botaniske
Exkursioner i Egnen om Sorø», I og II (1834-35),
«Elenchus familiarum regni vegetabilis» (1841), og da
han tog til Gjenmæle mod en Kritik af «Haandbogen»
i en ikke heldig Antikritik, medførte det kun en
udførligere, endnu strængere Udtalelse om hans
Bog. Det blev ved disse botaniske Arbejder endnu
klarere for Naturforskerne end ved de geognostiske,
at B. ingen egentlig Gave havde til at studere
i selve Naturen eller Greb paa i denne at samle
godt og brugbart Materiale til Studier. Den lidet
gunstige Modtagelse af B.s Arbejder i egentlig
naturhistorisk Retning gik ham vistnok stærkt
til Hjærte og opvejedes knap ved den gunstigere
Modtagelse, som hans Studier i andre Retninger
vandt. Herhen hører den 3. Gruppe, hans geografiske
Skrifter, saaledes det i Forening med O. N. Olsen
til det geografiske Selskab i Paris indgivne og
med dets Guldmedaille belønnede orografiske Kort
over Evropa med dertil hørende Oplysninger (1828 og
1833); fremdeles hans Oversættelse af Pomponius Melas
Jordbeskrivelse (1822), hans Bidrag til Forklaring
af Ptolemæus’ Efterretninger om de nordiske Lande
og hans Forsøg paa at tyde Brødrene Zenos Rejser i
Norden (udkom i 3. Bd. af «Grønlands Mindesmærker»
efter Forf.s Død, 1845). Nær ved disse Arbejder
staa hans dygtige historiske Undersøgelser om
Sigurd Orm-i-Øjes, Regner Lodbrogs Søns, Levetid,
om Braavalla-Slaget og andet. Virkelig Genialitet
findes dog først i den 5. Gruppe af Skrifter, hans
sproglige og sproghistoriske Undersøgelser, som han
tidlig havde begyndt og stadig fortsatte. Om den
har der alene lydt anerkjendende Ord, og de have i
Tidens Løb endog vundet i Anseelse. Herhen høre «Om
Aarsagerne til Sprogenes Forandringer» (1821), hvilket
Skrift Professor Vilhelm Thomsen 1886 udgav paa ny
i Anerkjendelse af, hvorledes B. i Virkeligheden
havde allerede for to Menneskealdre siden «med stor
Klarhed om end i al Korthed» fremdraget de Synspunkter
til Forstaaelse af et Sprogs Forandring, som den
senere Sprogforskning efterhaanden havde indset og
udførligere drøftet. Medens denne Afhandling den Gang
ingen Opsigt vakte, førte derimod hans samtidige
Undersøgelser om Runerne Granskningen ind paa nye
Baner. Dette kan saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
