Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredsdorff, Jacob Hornemann, 1790-1841, Naturhistoriker, Sprogkyndig, «Polyhistor»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturalmusæum. Han synes dog at have tænkt paa igjen at
gaa Skolevejen, i det han samme Aar fik kongelig
Bevilling til at kunne søge overordnede Skoleembeder,
men 1823 udnævntes han til Lektor i Mineralogi
ved Universitetet og holdt i de følgende Aar
Forelæsninger (1824-26). I dette Tidsrum foretog han
for Landhusholdningsselskabet Undersøgelse af Davbjærg
og Mønsted Kalkbrud og berejste Aarhus Amt for at
indsamle til og forfatte Selskabets Beskrivelse af
dette Amt (den udkom 1827). Udgiverne af «Tidsskrift
for Naturvidenskaberne», Ørsted, Hornemann og
Reinhardt, knyttede ham fra Begyndelsen af som
Medudgiver til deres Tidsskrift, til hvilket han
gav mange, i flere Retninger gaaende Meddelelser,
især Referater af udenlandske lærdes Undersøgelser
eller Oversættelser af deres Arbejder, oftere
ledsagede med Tillæg og Bemærkninger, der ikke
vare uden Værdi. Ligeledes var han Sekretær i
«Selskabet for Naturvidenskabernes Udbredelse»
og Medstifter af «Athenæum» (B. gav Selskabet
Navn). Paa kgl. Bekostning deltog han i Forening
med Ørsted, Hornemann og Forchhammer i Naturforsker-
og Læge-Forsamlingen i Berlin 1828.
I 1828 ansattes B. som Lektor i Mineralogi og Botanik
ved Sorø Akademi. Hermed var tillige forbunden
Forpligtelse til at undervise i Skolens øverste
Klasser, og denne sidste Virksomhed laa efter alles
Vidnesbyrd ikke for B., der uagtet sin store Viden,
sin Flid og venlige Personlighed dog ikke forstod at
vække Interesse for sin Undervisning eller at sætte
sig i Respekt hos Eleverne. Heller ikke hans noget
tørre Forelæsninger for Akademisterne vare heldige
nok til at skaffe ham ret Tilfredsstillelse. Derimod
gjorde hans hæderlige og retskafne Karakter ham
yndet af Medlærerne; han havde ogsaa da beredt sig
et stille, nøjsomt og kjærligt Hjem, i det han
1829 ægtede Petrine Jacobine Møller, en Datter
af Stiftsprovst, senere Biskop, Rasmus M. og en
kjødelig Søster til Digteren, Professor Poul M.;
hun var en fra Hovedets og Hjærtets Side lige rigt
begavet Kvinde og almindelig afholdt.
B. var mangesidig; «den sidste Polyhistor»
har man kaldt ham. Vi skulle for Overblikkets
Skyld dele hans Skrifter i 5 Hovedgrupper. En
mineralogisk-geognostisk Retning er repræsenteret
ved B.s «Geognostisk-mineralogiske Iagttagelser paa
en Rejse i Nørrejylland» (1824) og ved Skrifterne:
«Begyndelsesgrunde af Geognosien» (1827), «De notione
speciei in regno naturali» (1827), «De mappis
geognosticis» (1828) og Artiklerne om «Isomorfi»
og «Dimorfismerne i Mineralriget» (1832). Hverken
hos de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
