- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
41

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredsdorff, Jacob Hornemann, 1790-1841, Naturhistoriker, Sprogkyndig, «Polyhistor»

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

allerede siges om Skriftet «Om Runeskriftens
Oprindelse» (1822), men endnu mere om Afhandlingen
«Om de saakaldte tyske Runer» (1828), hvori han
var den første, der tog Ordet for, at den kortere
Runerække maatte være den yngre; dog blev især
hans Afhandling om Guldhornsrunerne (i. «Mémoires
de la Société des Antiquaires du Nord» 1836-39)
epokegjørende. «B. tilkommer ene og alene den
Fortjeneste at have, man kan sige uden Forgænger,
paa en og samme Gang baade læst og forklaret
Guldhornsindskriften saaledes, at der siden intet
væsentligt med skjellig Grund har kunnet lægges til
eller tages fra. Hvad B. kort og bestemt som ved et
lykkeligt Huskud fremsatte, det blev ej blot «fulgt»
af P. A. Munch, men ganske gjengivet af ham, baade
hvad den egentlige Læsning og Forklaringen angaar,
i en vidtløftig Fremstilling» (P. G. Thorsen). I
det hele hersker der hos Runologer (P. A. Munch,
G. Stephens, Wimmer) kun én Mening om Betydningen
af hans Runegranskning. Af andre sproglige Arbejder
kunne fremhæves hans af selvstændige Bemærkninger
ledsagede Oversættelse af Chladnis Afhandling: «Om
Maaden, hvorpaa de enkelte Lyd i Talen frembringes»
(1828), «Om Sproget paa de danske Øer i Begyndelsen af
det 12. Aarhundrede» (1831), «Om Forholdet mellem de
forskjellige Grene af den germaniske Sprogstamme»
(1833). Det tør vel haabes, at hans forskjellige
sproglige Arbejder ville blive udgivne i samlet
Skikkelse, saaledes som det har været paatænkt, og
da ledsagede af Oplysning om hans sproglige Studiers
fulde Betydning.

Rækken af B.s Arbejder, hvoraf mange kun udgjøre faa
Sider eller Blade, er ikke dermed udtømt; han havde
en egen Trang til at udtale sig næsten om alt; han
har t. Ex. ogsaa til de forskjelligste Tidsskrifter
givet Indlæg i filosofiske og statsøkonomiske
Spørgsmaal, hvilke der dog her ikke er Grund
til at berøre. En forbindende Traad mellem de
mange Sider, til hvilke denne lærde vendte sig,
søger man forgjæves, ligesom i de ældre Tiders
Polyhistori; og hans Talent har i Virkeligheden
kun strakt sig til ét Omraade, det sproglige og
historiske. Her synes han at have besiddet en stor
Evne til at kombinere, et sundt Blik og et fint
udviklet Øre for Sprogejendommeligheder. Hans
afgjorte Mangel paa praktisk Sans skadede hans
naturhistoriske Studeringer, og naar Ingemann
i et Brev til Fru Rosenørn (1841) berører, at
Elementarskoleundervisningen «dræbte» B., maa det
vist tilføjes, at heller ikke Docentvirksomheden
laa ret for B.s besynderlige, som noget «leddeløse»
betegnede og stærkt sensible Natur. En

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free