Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge, 1546-1601, Astronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her ikke kunde hjælpe sig med en simpel cirkulær
Bevægelse, og angivet en Ulighed i Haanens Længde,
en anden blev fundet af Ptolemæus, men videre kom
man saa ikke i de følgende 1400 Aar, indtil B. tog
denne Sag under fornyet Behandling. Af talrige
Observationer udledte B. nøjagtigere Værdier af de
to hidtil kjendte Uligheder og fandt tillige to nye,
Variationen (der dog maaske har været kjendt af den
arabiske Astronom Abul-Wefa) og den aarlige Ligning,
og end videre en Variation af Maanebanens Skraahed.
Kjendskabet til Fixstjærnernes nøjagtige Pladser
paa Himmelen er af høj Vigtighed, dels for selve
Fixstjærneastronomien (f. Ex. Præcessionen),
dels for Bestemmelsen af Planeters og Kometers
Steder, i det disse henføres til Fixstjærner i
Nærheden. De nøjagtigste hidtil bekjendte Kataloger,
Ptolemæus’ (Hipparchs?) og Ulugh-Beighs, gave
ikke saa nøjagtige Positioner, som B. behøvede;
han besluttede sig derfor til at udarbejde en ny
Stjærnekatalog. Det gjaldt herved først om at forbinde
nogle Fundamentalstjærners Sted med Solen. Da Solens
Afstand fra Foraarsjævndøgnspunktet, dens Længde,
var kjendt fra Soltavlerne, vilde en Stjærnes Længde
findes gjennem lette Regninger, naar man først
observerede Solen, derpaa efter Solnedgang Stjærnen,
og man tillige kjendte Mellemtiden. B. forsøgte først
denne Methode, der ogsaa var anvendt af Landgrev
Vilhelm af Hessen, men saa snart, at han ikke kunde
faa Mellemtiden tilstrækkelig nøjagtig bestemt, uagtet
han var i Besiddelse af saa gode Ure, som det paa
den Tid var muligt at faa. Han fandt da, i Foraaret
1582, da Venus var synlig en stor Del af Dagen,
paa at sammenligne dens Sted med Solen og derpaa
efter Solnedgang, naar Stjærnerne vare komne frem,
at sammenligne disses Sted med Venus’. Der maatte da
tages Hensyn til Venus’ Bevægelse i Mellemtiden, men
dette var ikke vanskeligt, da den var saa lille, at
en Fejl i Tiden her kun fik meget ringe Betydning. Af
7 Aars Observationer udførte paa denne Maade med
Assistance bl. a. af Longomontan bestemte han meget
nøjagtige Positioner for 21 Fundamentalstjærner,
til disse føjede han et stort Antal af de øvrige
Fixstjærner og dannede saaledes en Katalog paa 777
Stjærner, som blev trykt i «Progymnasmata». Hertil
føjede Kepler senere efter andre af B.s Observationer
228 Stjærner. En Katalog indeholdende disse og de i
Kassel observerede Stjærner udgaves senere af Albertus
Curtius («Historia coelestis ex observationibus
T. Brahei 1582-1601», Augsb. 1666); en senere Udgave
af B.s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
