Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge, 1546-1601, Astronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Katalog ved Baily findes i « Memoirs of Royal Astron.
Soc.» XIII (1843)
Anden Del af «Progymnasmata» dannes af den allerede
1588 udkomne, paa Hven trykte «De mundi ætherei
recentioribus phænomenis». Den indeholder B. s
Observationer og Undersøgelser over Kometen fra
1577. Man ansaa den Gang alt, hvad der var under
Maanen, for jordisk og forgængeligt, alt, hvad der
stod højere, for himmelsk og uforgængeligt. Kometerne
troede man vare Dunster eller lignende i Jordens
Atmosfære. B. viste her, i det han dels sammenlignede
to Observationer, tagne med et Par Timers Mellemrum,
og i det han tog Hensyn til Kometens Egenbevægelse
i Mellemtiden, dels ved Sammenligning med flere
fremmede Astronomers Observationer, at Kometen
havde været fjærnere end Maanen og saaledes var at
anse for et virkeligt Himmellegeme. Han forsøgte
endogsaa at bestemme den Bane, hvori Kometen bevægede
sig. Samtlige B.s Kometobservationer ere publicerede
af F. R. Friis («Observationes septem cometarum»,
Havn. 1867).
Endelig maa B.s Planetobservationer nævnes som den
Del af hans Arbejder, der fik størst Betydning for
Astronomien. B. havde hyppig observeret Planeterne,
særlig Mars, den af dem, der viste de største
Afvigelser fra de beregnede Steder, i det det var
hans Hensigt, naar han havde samlet tilstrækkeligt
Materiale, at udarbejde nye Planettavler. Det var til
Assistance ved Udarbejdelsen af disse, at han ved sin
Ankomst til Prag antog Kepler. Han naaede kun at faa
Kepler gjort bekjendt med Observationerne inden sin
Død. Hans Ønske om, at Kepler ved Udarbejdelsen skulde
lægge hans og ikke Kopernikus’ System til Grund,
blev ikke opfyldt, men hans Ære som Grundlægger af
den nyere Astronomi er derfor ikke ringere, thi uden
hans nøjagtige og talrigere Marsobservationer havde
Kepler ikke fundet sine Love.
B. har saaledes paa ethvert Punkt af Astronomien
ydet Observationer, der i betydelig Grad overgik
hans Forgængeres. Dette vilde han dog ikke have naaet
alene ved sin Flid og Omhu med Observationerne, men
han indsaa strax, da han begyndte at observere, at
det tillige gjaldt om at fremstille saa nøjagtige
Instrumenter som muligt. Saaledes undersøgte
han allerede, medens han studerede i Leipzig, en
Jacobsstav (Radius astronomicus), som han havde
faaet af Scultetus, og beregnede en Tabel over de
Korrektioner, som han paa Grund af Instrumentets
Ufuldkommenhed maatte tilføje til Aflæsningerne. Han
var saaledes den første Astronom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
