Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge, 1546-1601, Astronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vakte derfor fortjent Opsigt, da man her for første
Gang fandt fuldstændige og paalidelige Oplysninger
om et saadant Fænomen.
Afhandlingen «De nova Stella» blev senere aftrykt
i et af B.s Hovedværker: «Astronomiæ instauratæ
progymnasmata», i hvilken Bog B. har givet
største Delen af Resultaterne af sine astronomiske
Undersøgelser. Trykningen af dette Værk udførtes,
efterhaanden som de enkelte Afsnit vare fuldførte;
den blev begyndt paa H ven, men sluttedes først
efter B.s Død. – B. begynder sine Undersøgelser med
en Bestemmelse af Uranieborgs Polhøjde, hvortil han
dels observerede Solens Højde i Meridianen ved Sommer-
og Vintersolhverv, dels Polarstjærnens Højde i øvre
og nedre Kulmination. Da den første Methode gav
ham en o. 4 Minutter mindre Værdi for Polhøjden end
den anden, sluttede han, at dette maatte tilskrives
Refraktionen, der paa virkede Stjærnerne ulige meget i
forskjellig Højde. Han undersøgte Sagen nærmere baade
ved at følge Solen fra dens Kulmination til dens
Nedgang og ved Observation af Circumpolarstjærner
og dannede de første Refraktionstavler, der give
temmelig gode Værdier for denne Korrektion, uagtet
B. havde en fejlagtig Opfattelse af dens Væsen, i
det han antog, at den var afhængig af det paavirkede
Himmellegemes Afstand.
Det næste Arbejde var at bestemme Solbanens
Elementer. Han benyttede hertil talrige Observationer,
deriblandt 10 Bestemmelser af Jævndøgnspunkterne,
og gav en Soltavle, der stemmede særdeles nøje med
de observerede Steder. Ved Sammenligning mellem
sine Bestemmelser og de, der vare fundne af hans
Forgængere, Hipparch, Ptolemæus og Albategnius,
bestemte han Aarets Længde. Da han saa, at den af
Kopernikus fundne Størrelse af Ekliptikas Skraahed
afveg betydelig fra den, han selv havde fundet,
formodede han, at Aarsagen til Afvigelsen maatte
være en fejlagtig Bestemmelse af Polhøjden af
Frauenburg, hvor Kopernikus havde anstillet sine
Observationer. Han sendte derfor en af sine Elever,
Elias Olai Cimber eller Morsing, til Frauenburg
for at bestemme Polhøjden paa ny. Det viste sig, at
Kopernikus havde antaget Frauenburgs Polhøjde 3 1/2
Minut for lille, og at hans Bestemmelse af Ekliptikas
Skraahed efter at være korrigeret for denne Fejls
Indflydelse stemmede nær overens med B.s.
Efter Solen kom Turen til Maanen, hvis
Bevægelse er betydelig mere indviklet og endnu
den Dag i Dag bereder Astronomerne betydelige
Vanskeligheder. Allerede Hipparch havde set, at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
