Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornemann, Matthias Hastrup, 1776-1840, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1801 og paa ny 1807 indtraadte i Livkorpset,
ved hvilket han til 1808 var Avditør og til 1812
Kapitajn, at han i Aaret 1805 blev Medlem af det
skandinaviske Litteraturselskab, i hvis Skrifter
en Del Arbejder af ham ere publicerede, og at han
i Aaret 1819 optoges som Medlem af det kgl. danske
Videnskabernes Selskab. I Aaret 1809 ægtede han
Johanne Marie Heinson, f. 1788 d. 1871, Datter af
Kapitajn Frederik Christian H. og Dorothea Georgina
f. Bornemann. Hans 3 Sønner, Frederik Christian,
Georg Bernhard og Johan Alfred, ere omtalte ovenfor.
Under B.s lange akademiske Lærervirksomhed tilfaldt
det ham, skiftevis med de andre Lærere i det
juridiske Fakultet, at foredrage de forskjellige
Hoveddele af den positive danske Ret. Ved Siden
heraf havde han som særligt Lærefag, hele Aarrækken
igjennem, den almindelige Retslære. Til dette Fag
droges han ved sin hele Aandsretning og filosofiske
Dannelse. De fleste Arbejder, han har efterladt
sig i Litteraturen, høre ogsaa enten umiddelbart
her hen eller staa dog, som almenfilosofiske, i
Forbindelse hermed, saaledes hans Prøveforelæsning
over «Rets- og Pligtbegrebet» (1799, i «Astræa»),
hans «Forsøg til at udkaste en almindelig
Kriminalret» (1799-1800, i «Astræa»), en Række
Afhandlinger i «Minerva» og «Skand. Litt. Selsk.s
Skrifter», hans Universitetsprogram af 1809 «de
fundamentis et instituto Juris universalis», hans
Foredrag i Videnskabernes Selskab, «Udvikling
af Sædelighedens moralske Idé» (Oversigt over
Selsk. Forhandl. 1824-27), og endelig hans i 1832
udgivne 1. Dels 1. Afdeling af «den almindelige
Retslære» (Indledningen og Moralens Grundlære). Selv
i hans Arbejder af mere positiv-retlig Natur indtage
de almindelige Undersøgelser en fremtrædende, ofte
overvejende Plads. Det gjælder om hans folkeretlige
Skrifter, Prøveforelæsningen om Gesandters Hellighed
(1799) og Skriftet «om den brugelige Visitation af
nevtrale Skibe og Konvoien» (1801), for hvilket,
som han i sin Selvbiografi siger, Fichtes «der
geschlossene Handelsstaat» var Forbillede, og
endelig om hans Doktordisputats «de analogia juris
cum speciali ad jus Danicum respectu» (1815).
I Behandlingsmaaden af de retsfilosofiske Æmner
stod B. Kant og Fichte meget nær. I Udviklingen og
Konklusionerne viser han sig som en selvstændig,
dog mere søgende end afsluttende, Tænker. Det af
ham hævdede Grundsynspunkt af Moral og Ret som
forskjellige Forgreninger af det sædelige naaede
han ikke til at begrunde paa fuldt tilfredsstillende
Maade; men han ophørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
