Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornemann, Matthias Hastrup, 1776-1840, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremmede, som besøgte ham, forærede han ofte saa
mange, at de havde nok for adskillige Aar, og
efter sin Død blev han lagt i en Kiste fyldt med
Pennefjer. «Generalen», som Bønderne kaldte ham, var
en uhyre høj, svær og stærk Mand, for hvem de nærede
megen Respekt, ikke alene for disse hans Fortrin,
men ogsaa for hans Dygtighed som Jurist, der viste
sig i hans mange og langvarige Processer.
Tauber, Disciple fra Aalborg II, 3.
G. L. Wad.
Bornemann, Matthias Hastrup, 1776-1840, Retslærd,
Søn af tidligere Borgmester i Viborg Johan B. til
Hovedgaarden Jungetgaard i Salling og Anna Marie
f. Hastrup, Datter af Justitsraad Mads H. til
Eskjær, fødtes 27. Sept. 1776 i Brøndum i Viborg
Stift. Førend han endnu havde fyldt sit 4. Aar,
mistede han sin Fader. Da Moderen senere ægtede
Regimentskvartermester v. d. Felde de Fine ved det
sjællandske Regiment, og dette blev lagt i Garnison
i Nyborg, kom han i den derværende latinske Skole,
hvorfra han dimitteredes til Universitetet 1791 med
Udmærkelse. Som ung Student begejstredes han af vore
egne og andre Folks Digterværker, og selv regnedes han
i en Aarrække blandt vore Digtere. Hans patriotiske
Digte 1801 og 1807 gjorde ham populær. I det forenede
Selskab, den saakaldte Dreyers Klub, der i mange
Aar var Samlingssted for Digtere og Forfattere, var
han som Taler og Digter af ikke faa Sange aktivt
Medlem og hørte til den Side, som fortrinsvis
hyldede Klopstocksk og Schillersk Pathos. Nogle
Aar vare gaaede med Æsthetik og Filosofi, da han
med stor Energi tog fat paa det juridiske Studium;
1796 bestod han den juridiske Embedsexamen. I 1798 og
paa ny 1799 konkurrerede han om Embedet som Adjunkt
og Notarius ved det juridiske Fakultet og ansattes,
som sejrende i den sidste Konkurrence, 1799 i det
nævnte Embede. Den akademiske Lærervirksomhed, han
hermed begyndte, blev hans Livs Opgave. I Aaret 1803
udnævntes han til Professor juris extraordinarius;
1815 erhvervede han Graden som Doctor juris; 1817
udnævntes han uden for Regelen, da Fakultetet
kun var normeret med to ordinære Professorer
(den Gang Schlegel og Hurtigkarl), til Professor
Juris ordinarius. Som ordinarius indtraadte han i
Konsistorium, var 1823-24 Universitetets Rektor,
udnævntes 1829 til Etatsraad, 1836 til Konferensraad
og døde 29. Okt. 1840 som Universitetets Senior. Som
Mærkepunkter i hans Liv fortjener endnu at erindres,
at han, der levende berørtes af Fædrelandets Skæbner,
i Aaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
