Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornemann, Matthias Hastrup, 1776-1840, Retslærd - Bornemann, Oluf, 1683-1747, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aldrig paa ny at søge en klarere Fremstilling. Under
denne Bestræbelse blev det Arbejde, hvori
han havde tænkt sig udtømmende at fremstille
sin Lære, den i 1832 begyndte Fremstilling,
ufuldendt. Ikke desto mindre er hans Granskning et
ingenlunde betydningsløst Led i den almindelige
Retslæres videnskabelige Behandling ved vort
Universitet. Ringere har hans Betydning været for
Udviklingen af den positive Retsvidenskab. Men at
han ikke manglede Betingelserne for Behandlingen
af praktiske Retsspørgsmaal, viser en Række af
ham affattede Responsa, af hvilke adskillige ere
offentliggjorte. Praktiske Opgaver tilfaldt ham
ogsaa i rigt Maal som Referendarius i Konsistorium
(1817-30 og paa ny 1834-36) og som Inspector qvæsturæ,
med hvilken sidste Stilling der indtil Omordningen
1836 var forbunden megen direkte administrerende
Virksomhed.
Erslew, Forf. Lex.
Goos.
Bornemann, Oluf, 1683-1747, Biskop,
født 28. Nov. 1683 i Kjøbenhavn. Faderen var ovfr. nævnte Cosmus
B. Deponerede 1701 og blev o. 1703 Alumnus paa Borchs
Kollegium. Efter at have tilbragt sine 5 Aar her
forblev han endnu 3 Aar i Kjøbenhavn, indtil han
1711 blev udnævnt til Lector theologiæ i Bergen og
Sognepræst til det Lektoratet tilhørende Kald Fane. Da
Bergens Bispestol 1731 var bleven ledig ved Marcus
Müllers Død, blev han ved sin Broder Etatsraad Philip
Julius B.s Indflydelse udnævnt til hans Eftermand
18. Jan. 1732. Efter Pontoppidan var han i sit private
Liv en from og god Mand, men i sit Embede var han
langsom og lidet virksom, hvorfor ogsaa de pastorale
Forhold i Staden under hans Episkopat til Dels vare
sørgelige, og forargelige Stridigheder herskede. Han
kom allerede det første Aar, han var Biskop, i Strid
med Stiftsbefalingsmanden, Admiral Ulrik Kaas, der
havde tilladt sig at sende en Erklæring i en Skolesag
for sig selv under Foregivende, at Biskoppen lod
Sagerne ligge. Endnu værre blev Forholdet, da man
i Bergen vilde oprette en Enkekasse 1736. Kaas lod
udarbejde et Projekt til en Stifts-Enkekasse og sendte
det om til Præster og andre efter at have meddelt
det til Biskoppen. Denne samlede Byens Avtoriteter
og fik i Stand et nyt Projekt, hvorefter Enkekassen
skulde være en privat Indretning. Kaas antog, at man
her gik hans Embede for nær, og i den derpaa følgende
Skriftvexel gik Biskoppen langt ud over Maadeholdets
Grænser. Det blev paalagt ham at rejse til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
