Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bluhme, Christian Albrecht, 1794-1866, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forberedte Plan, er en Gaade, som rimeligvis aldrig
vil finde sin Løsning; det synes umuligt, at det kan
have været en Skjødesløshed, og der existerer en
Haandskrivelse fra Kongen til Premierministeren,
udfærdiget faa Dage før Londoner-Traktatens
Underskrift, som paa det bestemteste indskærper,
at ingen Forandring maa ske paa dette Punkt, og
alle tidligere Bestræbelser i denne Retning vare
eftertrykkelig tilbageviste. Men paa den anden Side er
det ikke let at se, i hvis Interesse denne Bortskæren
af en yderligere Arveret til Danmarks Rige kunde
ligge, navnlig kunde den kun formindske den udsete
Tronfølgers Efterkommeres Ret, samtidig med at den
overskår det vigtigste statsretlige Baand imellem
Kongeriget og Slesvig og saaledes indeholdt en lige
saa farlig som ubeføjet Indrømmelse til den
slesvig-holstenske Lære. Spørgsmaalet har nu – injuria
temporum – ikke længere nogen praktisk Betydning,
men den Gang greb det dybt ind i Øjeblikkets
Hovedspørgsmaal og satte derfor Sindene i den
stærkeste Bevægelse. Gehejmearkivar Wegener udgav
sit lille Skrift: «Forsvar for Danmarks Kongers og
Kongehuses, navnlig Prins Christians og Gemalindes,
fulde Arveret efter Lex Regia», dediceret til
Excellencen Poul Christian Stemann, for hvilket han,
skjønt Kong Frederik VII, for saa vidt denne Monark
overhovedet var trængt ind i det noget indviklede
Spørgsmaal, var aldeles enig med ham, blev sat under
kriminel Tiltale, og paa Rigsdagen gav Arvesagen
samt det samtidig rejste Spørgsmaal om Toldenhed for
Monarkiet Anledning til lige saa vidtløftige som
lidenskabelige Debatter. Først efter to Opløsninger,
i Febr. og i April 1853, lykkedes det Regeringen,
væsentlig ved Hjælp af Menigmandspartiet, der næppe
forstod Spørgsmaalets statsretlige Betydning, at sætte
sin Vilje igjennem, og Tronfølgeloven af 31. Juli 1853
ophævede fuldstændig Kongelovens Arvefølge. Imidlertid
havde B., der var bleven for stærkt engageret ved
Løfter om Fremgangsmaaden ved den nødvendig blevne
Indskrænkning af Grundloven, i April s. A. overladt
Posten som Førsteminister til A. S. Ørsted; kort
forinden, 17. Marts, holdt han i Rigsdagen en
mærkelig Tale om Helstatspolitikkens. Betydning for
Landet og om Virkningerne af Holstens eventuelle
Tab. Ministeriet skred med Energi og stigende
Voldsomhed fremad paa den betraadte Bane; medens
det kæmpede med Rigsdagen for at afklæde denne
Repræsentation den konstitutionelle Myndighed, som
den udøvede over Fællesanliggender, søgte det paa
alle Omraader at skabe fuldendte Kjendsgjerninger,
der sloge Helstaten fast, og et Led af denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
