Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bluhme, Christian Albrecht, 1794-1866, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Politik var Forordningen af 26. Juli 1854,
som foreløbig skabte et kongevalgt raadgivende
Rigsraad for Monarkiet. Den førte atter til en
Rigsdagsopløsning i Okt., ved hvilken Kong Frederik
VII ikke kunde faa Irettesættelsen til Oppositionen
skarp nok, men i Dec. 1854 fulgte Omslaget, og
Ministeriet Ørsted blev tvunget til at indgive sin
Demission. Helstatspolitikken var imidlertid slaaet
fast, den kunde man ikke længere slippe fra; kun fik
den nu under Ministeriet Scheele-Hall-Andræ et afgjort
konstitutionelt Præg, medens B.-Ørsted havde søgt at
skrue Tilstandene saa langt tilbage bag 5. Juni 1849
som muligt. Af den imod det afgaaede Ministerium
rejste og i Febr. 1856 paadømte Rigsretsaktion
udgik det uskadt, og ved det første Rigsraadsvalg
efter Forfatningen af 2. Okt. 1855 blev B. en
af Repræsentanterne for 1. Kreds (Kjøbenhavn og
Sjælland).
Selvfølgelig traadte han i den nye Forsamling i
Opposition til sine Efterfølgeres Politik, men
han anerkjendte dog den fuldstændige Legalitet af
Oktoberforfatningen, og det var først, da Patentet
af 6. Nov. 1858 havde udsondret Holsten og Lauenborg
af den forfatningsmæssige Forbindelse med Monarkiet,
at han optraadte som skarp Modstander og ligesom flere
andre Helstatsmænd lod sig friste til Demonstrationer,
der nødvendig maatte skade Danmarks Stilling udad
til. Og hans Opposition skærpedes end mere under
Forhandlingerne om Udkastet til den Forfatning for
Kongeriget og Slesvig, som stadfæstedes 18. Nov. 1863
lige efter Tronskiftet. Den Debat, som herom førtes
i Rigsraadet, er en af de talentfuldeste og mest
glimrende i vore parlamentariske Annaler, og dens
Glanspunkt var maaske Turneringen imellem B. og Hall
paa den allersidste Dag, 13. Nov. Da Frederik VII’s
uventede Død 15. Nov. 1863 saa pludselig forandrede
den hele Situation, var der strax i Tronskiftets
første Øjeblik Tale om et Ministerskifte, og
man henvendte sig til B., som imidlertid afslog
Hvervet; Opfordringen lød atter forgjæves til ham
i Dec. s. A., da de i Juleugen førte Forhandlinger
omsider endte med, at Monrad dannede sit ulykkelige
Ministerium. Derimod traadte B. til paa ny, da efter
Londoner-Konferencens Stranding og Erobringen af
Als Monrad blev afskediget, og dannede 11. Juli 1864
med David, Tillisch, Carl Moltke, Hansen, Heltzen
osv. en Regering, i hvilken han som Premier- og
Udenrigsminister fik det sørgelige Hverv at trygle
den overmægtige Fjende om ny Vaabenstilstand og at
slutte Freden i Wien 30. Okt. Efter denne Lemlæstelse,
der havde gjort Ende paa al Tvist om Helstat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
