Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birkedal, Schøller Parelius Vilhelm, f. 1809, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun til, at B. i en Erklæring til Provst og Biskop
forklarede det Udtryk, han havde brugt. Men da han
i en Rigsraadstale 2. Sept. 1865 havde rettet et
skarpt Angreb paa Ministeriet og dets Politik, fik han
22. s. M. sin Afsked. En stor Del af Sognemenigheden
i Ryslinge vilde imidlertid ikke skilles fra ham, og
han vedblev at holde Gudstjenester, først i private
Huse, senere i en Lade ved Boltinggaard i Ringe Sogn,
og 8. Avg. 1866 indviedes en Kirke, som hans frie
Menighed havde ladet bygge i Ryslinge. Forholdene i
B.s gamle Sogn vakte flere Steder i Landet et levende
Ønske om at tilvejebringe en Lov, der, ved at tillade
Dannelsen af Frimenigheder inden for Folkekirken,
kunde bevare Forbindelsen mellem B.s Kreds og den
danske Folkekirke, og efter mange Kampe paa og uden
for Rigsdagen gjennemførtes Valgmenighedsloven af
1. Maj 1868. I Kraft af denne anerkjendtes den frie
Menighed, der havde samlet sig om Nasareth-Kirken i
Ryslinge, som en Valgmenighed inden for Folkekirken
og B. som dens Præst.
I de følgende Aar fortsatte B. ogsaa sit Arbejde
for den folkelige Vækkelse, og Sønderjyderne og
Forsvarssagen have i ham haft en djærv og utrættelig
Talsmand. Da det var blevet forbudt danske Præster at
prædike i Sønderjylland, ordinerede B. 30. Juli 1874
paa Askov Folkehøjskole Cornelius Appel fra Rødding
(I, 296) til Fripræst for nogle af den preussiske
Statskirke udtraadte Sønderjyder. Dette Skridt gav
imidlertid Anledning til en Provsteretssag, som endte
med, at Højesteret (18. April 1877) idømte B. og de
andre præstelige Deltagere i Ordinationen en Bøde.
Som Politiker havde B. hørt til det saakaldte
«nationale Venstre», men efter at dette var gaaet op
i «det forenede Venstre», var han ofte misfornøjet
med Partiets Holdning. For at modarbejde den i hans
Øjne for Folk og Fædreland fordærvelige Politik,
som Venstrepartiet fulgte, stillede han sig gjentagne
Gange til Folketinget som Høgsbros Modkandidat; men
han opnaaede ikke Valg. Derimod fik han Lejlighed
til i Tale og Skrift at gjøre Indsigelse imod de
Skridt fra Venstres Side, som han misbilligede,
og han har i flere djærve Smaaskrifter foreholdt
sine Venner deres Forsømmelser og Forsyndelser. Hans
uforbeholdne Optræden mod det, der efter hans Mening
var forkasteligt, bragte ham ogsaa lidt efter lidt
i en stærk Modsætning til en stor Del af hans egen
Frimenighed, som billigede det forenede Venstres
Politik; men til Trods for den politiske Uenighed
holdt det kirkelige Samfundsbaand. Efter nogle Aars
Forløb fandt B. det dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
