- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
308

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birkedal, Schøller Parelius Vilhelm, f. 1809, Præst - Bissen, Christian Gottlieb Vilhelm, f. 1836, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rigtigst, ogsaa af Hensyn til sin høje Alder,
at skilles fra den Kreds, for hvilken han i en
lang Række af Aar havde været saa meget, og han
tog da (1885) Afsked med sin Valgmenighed. Siden
den Tid har han boet paa Vældegaard Højskole i Gjentofte,
hvor der er indrettet en Forsamlingssal,
i hvilken der én Søndag hver Maaned samles en stor
Kreds fra Hovedstaden og Landet om den gamle Præsts
Prædikestol; og B. har ogsaa efter Nedlæggelsen af
sin Præstegjerning taget Del i Drøftelsen af kirkelige
og nationale Spørgsmaal.

Af hans rige Forfattervirksomhed maa det her være nok,
foruden Postillen «Synd og Naade» (6. Opl. 1883),
at nævne hans anden Postil «Naadens Sorg og Sorgens
Naade» (1855-57) og hans «Daglig Husandagt til
Oplysning og Opbyggelse for troende og døbte»
(4. Opl. 1879), der have fundet stor Udbredelse
i hele Norden. Ogsaa som Digter har B. forsøgt
sig, og som saadan er han bedst kjendt ved sin
Missionssalme «O Herre Krist! din Stjærne staar» og
Fortællingen «Kirkeklokkeklangen i den norske Dal»
(4. Opl. 1876). Han døde 26. Juli 1892.

V. Birkedal, En Livsførelse, I-II, Odense 1863-64.
Samme, Kongen har dømt - Folket skal dømme, 1866.
Samme, Frits Boisen, en Ven skildret af en Ven, 1884.
Erslew, Forf. Lex. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 416 ff.
L. Helveg, Den danske Kirkes Hist. eft. Reform. II (2. Udg.), passim.
L. Frederiksen, Den kirkelige Bevægelse i Ryslinge i Fyen fra 1849-68,
Odense 1880. Illustr. Tid. XXVIII, Nr. 28.

Fr. Nielsen.

Bissen, Christian Gottlieb Vilhelm, f. 1836, Billedhugger.
Vilh. B. er ældste Søn af ndfr. nævnte
Billedhugger Herm. Vilh. B. og hans første Hustru
og fødtes i Kjøbenhavn 5. Avg. 1836. I Drengeaarene
var hans Helbred ikke stærk, og han drev det ikke
vidt i Skolen; derimod havde han ligesom Faderen
stor Interesse for at iagttage den levende Natur og
medfødte Evner til Gjenfremstilling. Fra 1853 blev
han Faderens Elev og færdedes, først med ham, senere
paa egen Haand, meget mellem Danmark og Italien; hans
længste Ophold der varede fra 1857-60. I 1858 gjorde
han Lykke med en nydelig Figur til et Vandspring: en
lille Dreng, som trykker en Lædersæk med Vand imod
sin Mave. Efter Opfordring af den rige Alfred Hage
rejste han i Jan. 1861 til Caprera for at udføre en
Portrætbuste af Garibaldi; han opholdt sig der i 10
Dage som den berømte Krigers Gjæst og udstillede samme
Aar sin Buste i Kjøbenhavn. Den Gang bejlede han til
Johanne Michelsen, hvis Moder i andet Ægteskab var
gift med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free