- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
306

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birkedal, Schøller Parelius Vilhelm, f. 1809, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forsvar mod de bitre Domme, der vare fældede over
dem i Stændersalen, især af Mynster, fralagde han
sig ethvert Discipelforhold til Grundtvig. Samme
Aar gjorde han imidlertid en Rejse til den Del af
Sydsjælland, som Mynster spottende kaldte «det hellige
Land», og paa denne traadte han i nøje Forhold til den
sjællandske Vækkelse og især til flere af Grundtvigs
Venner, der vare Ledere af de vakte Kredse.

1840 ombyttede han Kateketembedet i Ringkjøbing med
en mere selvstændig Virksomhed som Sognepræst for
Sønder Omme og Hoven Menigheder, og hans Navn blev
nu kjendt i videre Kredse. Forskjellige Indlæg i
Dagens Stridigheder røbede hans Slagfærdighed og
hans brændende Nidkjærhed, og flere Prædikener,
blandt andre Begyndelsen af den ypperlige Postil
«Synd og Naade» (1848-49), viste hans sjældne Gaver
som Prædikant og hans kristelige Alvor. I 1849 blev
han kaldet til Sognepræst i Ryslinge, og der fik han
en stadig voxende Indflydelse paa en stor Kreds af
det fynske Kirkefolk. Langvejs fra strømmede man til
Ryslinge Kirke for at glæde sig over B.s vækkende
Prædikener, hvis Indhold i stigende Grad lagde for
Dagen, at Prædikanten var bleven Grundtvigs Discipel,
paa samme Tid som deres Form viste, at han ogsaa
skyldte Oehlenschläger og Ingemann meget. B.s
Styrke som Taler er en smeltende Varme. Hans
Kristendomsforkyndelse har en ejendommelig Baggrund
af Frihedssans og Fædrelandskjærlighed, og baade i
hans Prædikener og Foredrag, der foreligge i flere
«folkelige Julegaver», mærker man Romantikkens
Aandepust.

I 16 Aar udfoldede B. som Præst i Ryslinge en
betydelig Virksomhed i den kristelige og folkelige
Vækkelses Tjeneste, og i Aarene 1864-66 var han
tillige Medlem af Rigsraadets Folketing. Det var
Ønsket om «at vidne ud af sit danske Hjærte»,
der havde bragt ham til at søge Valg; og kun ved
Forhandlingen af de to store Sager, Fredslutningen
og Grundlovsforandringen, tog han Ordet i længere
Foredrag. Da Fredslutningen i Nov. 1864 forelaa
til endelig Afgjørelse, udtalte han «et varmt og
kjærligt Nej til Danmarks Dødsdom», og under Kampen
om Forfatningsforandringen brød han gjentagne Gange
en Lanse for den gamle Grundlov. Da han i Sommeren
1864 vendte hjem fra Rigsraadets første Samling,
sluttede han en Søndag den sædvanlige Kirkebøn med
Ordene: «Gud give Kongen et dansk Hjærte, om det er
muligt». Nogle i Sognet indkvarterede Artillerister
meddelte dette til deres Kapitajn, og der blev
indledet en Undersøgelse. Denne førte dog foreløbig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free