Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birkedal, Schøller Parelius Vilhelm, f. 1809, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men den Virksomhed tiltalte ikke den livlige
Dreng. Efter 6 Dages Forløb meddelte han sin Broder,
at han vilde til Grækenland for at tage Del i det
græske Folks Frihedskamp. Ved Lægen Hans Benjamin
Grams Mellemkomst lykkedes det dog at bringe den
femtenaars Knøs til at opgive de krigerske Planer,
og ved Grams og Professor og Hof kirurg C. Fengers
Hjælp fik han Plads i den christianshavnske
Borgerdydskole. Der havde han de senere Præster
P. A. Fenger, Kalkar, J. G. Lindberg og L. C. Müller
til Lærere, og især den førstes Religionstimer bleve
af stor Betydning for hans indre Liv. I dem «ringede
det første Gang til Kirke» for ham.
Efter i Aaret 1829 at være bleven Student førte han et
fortroligt Samliv med en Kreds af opvakte Ynglinger,
for hvilke «Digtning, Fædrelandet og Friheden vare
lysende Stjærner». Foruden hans Skolekammerater
C. Hall, C. E. Fenger og V. Bloch hørte blandt
andre D. G. Monrad og Grev F. M. Knuth til dette
«Selskab uden Navn». B. havde besluttet at studere
Theologi, men han fandt kun liden Tilfredsstillelse
ved Universitetets Vejledning. «Ej en eneste Gnist
– blev kastet mig i Sjælen i fire Aar for vist»,
klager han siden i sin rimede «Livsførelse». Derimod
havde han stort Udbytte af Martensens Manuduktion,
og ved Mynsters Prædikener «ringede det anden Gang til
Kirke» for ham. Da han 1834 havde taget Embedsexamen,
tilbragte han nogle Kandidataar som Lærer paa Landet
og i Hovedstaden, indtil han 1837 blev kaldet
til Ringkjøbing som Kateket og Førstelærer ved
Borgerskolen. Samme Aar ægtede han sin endnu levende
Hustru, Emilie Christiane Meyer, Datter af Urtekræmmer
og Kapitajn i Kjøbenhavns Borgervæbning J. F. M.
Da B. rejste til Ringkjøbing, var han en Discipel af
Mynster; men under Udøvelsen af Præstegjerningen og
især ved Paavirkning af en Nabopræst (Hassenfeldt
i Vellinge) kom han nærmere og nærmere til den
Grundtvigske Kristendomsopfattelse. Allerede i
hans Barndom havde Grundtvigs «Roskilde-Rim» gjort
et stærkt Indtryk paa ham; i Skoleaarene havde
han jævnlig hørt Grundtvig prædike i vor Frelsers
Kirke, og «uden at forstaa noget af Vidnesbyrdet,
der lød,» havde han «følt sig ombruset af en mægtig
Aandsstrømning». I en modnere Alder var han oftere
Grundtvigs Tilhører i Frederikskirken, men endnu i
1839, da han i et Skrift om «Stænderforhandlingerne
i Roskilde angaaende Sognebaandets Løsning» tog
Grundtvig, Lindberg og de sjællandske Præster i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
