Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Andreas Peter Greve, 1735-97, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjærligheden til ham som den ædle, humane Karakter. I det
der dannede sig et gjensidigt Tillidsforhold imellem
ham og Folket, følte han sig oplagt til at gaa ind
paa de Tanker om den offentlige Menings Betydning,
som friere Aander i det 18. Aarhundrede havde været
Talsmænd for. Han paastod endog en Gang i Statsraadet,
at Nationens Vilje maatte være Lov for Kongen, og
han viste denne sin Synsmaade i Gjerningen ved med
Styrke at opretholde Trykkefriheden. Reskriptet af
3. Dec. 1790 gav, saaledes som Regeringen fortolkede
det, al ønskelig Frihed i saa Henseende. «I er
vistnok», ytrede han en Dag til en svensk Diplomat,
«forbavset over, hvad der bliver trykt her. Det er
min Grundsætning ikke at bryde mig derom, thi sligt
falder til Jorden af sig selv, naar man ikke giver
sig af dermed, og Forfølgelsen vilde kun endnu mere
ophidse Sindene.»
Samtidig med at den dansk-norske Stat gjennemgik en
vigtig Reformperiode, vare Forholdene udad til for
det meste meget alvorlige. B. havde anet rigtig ved at
forudse uheldige Virkninger af den Form, Rusland gav
det væbnede Nevtralitetsforbund. Det havde fremkaldt
et Brud imellem denne Stat og England, og dermed havde
Forholdene i Nordevropa undergaaet en Forandring,
som i Følge Danmark-Norges Beliggenhed kunde blive
følelig for denne Stat. Dette skulde snart vise sig
i Virkeligheden.
Da nemlig Cathrine II’s Politik 1787 bragte hende
i Krig med Tyrkerne, besluttede Gustav III, netop
for en Del i Tillid til det spændte Forhold, hvori
Rusland stod til England saa vel som til Preussen,
at angribe Cathrine. Forinden overraskede han
Regeringen i Kjøbenhavn ved uventet at komme her til
29. Okt. 1787. Han vilde formaa Danmark-Norge til
at slutte sig sammen med ham imod Rusland eller til
i det mindste at love at forblive nevtralt under en
Krig imellem ham og denne Stat. Det var et dristigt
Forsøg. 4 Aar tidligere havde han vitterlig arbejdet
paa pludselig at overfalde Danmark-Norge, og han var
kun bleven afholdt derfra ved Kejserindens Trusler om
ikke at ville taale det. Efter et saadant Vidnesbyrd
om hans Sindelag vilde det have været Vanvid at bryde
med Rusland for hans Skyld, og foruden at hans Forslag
blev afslaaet, udtalte B. under Samtaler med ham,
at hvis han angreb Rusland, var Danmark paa Grund
af sin Traktat med denne Stat (af 1773) nødt til at
optræde imod ham. Da han desuagtet begyndte Krigen
mod Kejserinden, og hun krævede Hjælp af Regeringen
i Kjøbenhavn, mente denne ikke at kunne svigte sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
