Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stampe, Henrik, 1713-89, Retslærd, Generalprokurør og Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videre end han dristede selv Reverdil sig ikke til at gaa med sit
Forslag til Stavnsbaandets Indskrænkning.
Den Sans for Frihedens Betydning for Arbejdet, som bragte
S. til at ønske Selvejendom fremmet, gjorde ham ogsaa ilde stemt
imod de Skranker, som vidtgaaende Privilegier og Lavsrettigheder
kunde sætte for Omsætningen. Det var bl. a. det, der bragte
ham til at faa udvirket et Reskript af 10. April 1761, hvorefter der
ikke maatte oprettes flere Lav, samtidig med at Optagelsen i de
bestaaende Lav lettedes, og Eneret kun maatte gives i visse
bestemte Tilfælde og for en vis Tid, ligesom Næringsfriheden i de
danske og norske Kjøbstæder betydelig udvidedes.
I det vigtige Afsnit af S.s Liv, som vi her have dvælet ved,
havde han med Stillingen som Generalprokurør ogsaa forbundet
den at være Højesteretsassessor, og foruden at han var bleven
udnævnt til Direktør for det kongl. Søassuranceselskab, var der
tilfaldet ham forskjellige Titler og andre Udmærkelser. Han var
1766 bleven Konferensraad, 1769 Ridder af Danebrog, 1770 gav
Dronning Sophie Magdalene ham sin Orden de l’union parfaite,
og han var desuden 4. Maj 1759 bleven optaget i den danske
Adelstand. Imidlertid havde han tillige giftet sig (30. Nov. 1753)
med Christine Elisabeth Kløcker, Datter af Etatsraad H. L. K.
(IX, 246); men Døden berøvede ham hende allerede 1761.
Den meget indflydelsesrige Rolle, som S. havde spillet indtil
1770, ophørte, da Struensee i dette Aar greb Magten. Vistnok
lod han S. beholde Embedet som Generalprokurør, og han brugte
ham ogsaa, bl. a. til at udarbejde en ny Instrux for Højesteret;
men stor Indflydelse havde S. dog ikke i denne Tid, og som
andre Medlemmer af Kancelliet følte han sig stærkt trykket ved
den Myndighed, Struensee udøvede. Et meget godt Arbejde fik
han imidlertid dog i denne Tid Lejlighed til at udføre ved
Udarbejdelsen af Forordningen af 15. Juni 1771 om Hof- og Stadsretten
i Kjøbenhavn, og han holdt da ogsaa bag efter sin Haand med
Kraft over denne Domstol, med hvis Indretning han havde
sympathiseret. Derimod havde han des værre ingen Ære af, da han
havde faaet Sæde imellem Struensees Dommere, saa at være den,
der affattede Dommen over Struensee, som vel kjendt et i flere
Henseender højst uheldig redigeret Aktstykke. S. var aabenbart
under Struensee-Katastrofen som saa mange andre her hjemme
kommen rent ud af Ligevægten.
I den saakaldte Guldbergske Tid indtog han naturligvis en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
