Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stampe, Henrik, 1713-89, Retslærd, Generalprokurør og Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for alle sine Undersaatter, fra den højeste til den laveste, og
forskaffer dem alle lige Sikkerhed for deres Liv og alt, hvad dem
tilhører ».
Det Had imod Vilkaarlighed, der gik igjennem alt dette, lod
ham blandt andet i flere Henseender være en skarp Kritiker af
den Behandling, som Bønderne bleve Gjenstand for fra Herremændenes
Side, og han havde et klart Blik for, at deres Tilstand
havde udviklet sig paa en for dem saare sørgelig Maade. Hertil
kom, at han havde fremskredne Meninger paa det økonomiske
Omraade, i det han holdt for, at Frihed langt bedre end Tvang
fremkaldte Flid og Opsving. Han var derfor bestemt af den
Overbevisning, at Selvejendom burde udvikles saa meget som muligt
paa Landet, medens Hoveriet fremkaldte daarligt Arbejde, foruden
at det gav Plads for megen Haardhed og Vilkaarlighed. Paa flere
Punkter mødtes han altsaa med den Bevægelse for Bondestandens
Frigjørelse, der var i fuld Gang her hjemme allerede under
Frederik V. Ganske vist var han efter sin hele Natur ikke de dristige
Reformers Mand; dertil var han, f. Ex. hvad Landbosagen angik,
for ængstelig for at komme til at træde Proprietærernes vel
erhvervede Rettigheder for nær; men hans Kritik af de bestaaende
Fejl i Ordningen var dog saa stærk, at Regeringen naturlig tog
ham med, da Spørgsmaalet om indgribende Reformer blev rejst i
Aaret 1767 efter Reverdils Initiativ. En Erklæring, som han da
afgav (1. Okt.) om, hvorledes Kongens Hensigt at ville befri
Bønderne bedst kunde fremmes, udtalte, hvad der var meget vigtigt,
at Stavnsbaandet alene afhang af Proprietærernes Forpligtelse til
at stille Rekrutter, thi heraf var Følgen, at naar denne Forpligtelse
hævedes, var Kongen i sin gode Ret til at afskaffe Stavnsbaandet.
Han udviklede ogsaa, hvorledes Friheden vilde have gode
Virkninger, bl. a. ved at fremme Folkeformerelsen; men han tilraadede,
at hvis Kongen vilde forbedre Bøndernes Stilling, skulde man
blive staaende ved at indskrænke Stavnsbaandet til at omfatte
Tiden fra det fyldte 14. Aar til det fyldte 36. Aar. I den
følgende Tid havde S. Sæde baade i Landvæsenskommissionen af
27. Okt. 1767 og i Landvæsenskollegiet af 15. April 1768, og han
havde stor Del i de Forordninger, som dette Kollegium fik udstedt
baade om Hoveriets Bestemmelse, om Forøgelse af Selvejendom
og om Fællesskabets Ophævelse. Det vides, at han var et af de
ivrigste Medlemmer af Kollegiet, og det maa tillige erindres, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
