Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stampe, Henrik, 1713-89, Retslærd, Generalprokurør og Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget anset ydre Stilling, og foruden at blive Gehejmeraad (1774)
fik han Sæde ikke alene i flere Kommissioner, men ogsaa baade
i Overskattedirektionen (1777) og i Overbankdirektionen (1782), og
i Kancelliet vedblev hans Ord at gjælde meget; men dog var
hans Virksomhed i denne Tid mindre, end den havde været før
1770. Det ser ogsaa stærkt ud til, at han i Længden ikke har
følt sig tilfreds med den Guldbergske Styrelse, efterhaanden som
den ved Kabinetsordrerne fik et Vilkaarlighedens Præg, der i høj
Grad stred mod de Grundsætninger, han stedse havde gjort
gjældende. Et tydeligt Vidnesbyrd om Uoverensstemmelsen imellem
ham og Guldberg var det, da han paa Grund af Opposition imod
dennes Indgriben i Bankstyrelsen fik sin Afsked fra Overbankdirektionen
(19. Avg. 1783). Det er under saadanne Forhold ikke
underligt, at han blev draget ind i de Forhandlinger imellem flere
af Guldbergs Modstandere, der førte til Regeringsforandringen af
14. April 1784. Der var ved denne Lejlighed gjort Regning, bl. a.
af A. P. Bernstorff, paa, at han skulde træde ind i Konseillet,
hvad ogsaa skete. Men uheldigvis var S. den Gang begyndt at
blive legemlig svækket som en Følge af apoplektiske Anfald, hvoraf
det første havde ramt ham i Dec. 1781. Under Indflydelse af den
tiltagende Svækkelse af hans Arbejdskraft, der var en Følge heraf,
blev det i Virkeligheden ikke noget energisk Arbejde, han kunde
udføre som Statsminister. Han døde 10. Juli 1789.
Under Tidsafsnittet imellem Struensees Fald og 1784 havde
han 1776 giftet sig anden Gang, med en Enke efter Konferensraad
J. G. Klinggraf, Margrethe Elisabeth f. Grøn, der overlevede ham.
Ligesom hans første Hustru bragte hun ham Formue, men fødte
ham ingen Børn.
Det Portræt, man har af S., malet af Juel, gjør et overordentlig
tiltalende Indtryk, baade klogt og elskværdigt. Dertil svarer
helt det Billede, man faar af ham ved at sysle med hans Historie.
Man ser i ham ikke alene den udmærkede Embedsmand og Jurist,
men ogsaa en Mand med humane og ædle Grundsætninger, og
hvad man hører om ham som Privatmand, tyder paa, at han har
været en saare elskværdig Personlighed.
J. H. Deuntzer, Henrik Stampe (1891).
E. Holm.
- Et anseligt Vidnesbyrd om sin juridiske Virksomhed har
H. Stampe efterladt sig i sine ovennævnte «Erklæringer, Breve og
Forestillinger, Generalprokurørembedet vedkommende», i 6 store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
