Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poulsen, Olaf Rye, f. 1849, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra den hævdvundne Type. P. karakteriserer i Henrik ikke Mennesket,
ikke Lakajen, ikke den i Armod fødte Proletar; han er som
Henrik det altid muntert snurrende Drivhjul i Komedien. Han
gjennemarbejder Replikkerne til den lifligste og lystigste Musik, og
det er en Fryd at høre, hvor fuldtonende og rhytmesikker Holbergs
Sprog lyder i hans Mund; som et Mesterstykke i saa Henseende
kan nævnes den paa samme Tid fyndige og fiffige, kløgtige og
vittige, dristig forsvarende og forslagent indrømmende Maade, paa
hvilken hin Henrik i «Abracadabra» plæderer sin Sag, siddende
bagbunden paa Gulvet. Hele denne Tale, der bæres oppe af den
sejersikreste Lystighed, er P.s Henrik i kort Begreb; den virkelige
Lakaj havde dog nok af Frygt for sin Ryg rystet en Kjende i
Stemmen.
Blandt de Holbergfigurer, P. har nydannet, træder Harlekin i
«De usynlige» (1877-78) – i hvilken Rolle P. egentlig først brød
helt igjennem som Kunstner –, Chilian i «Ulysses v. Ithacia» og
Jesper Oldfux i «Jacob v. Thyboe» i Forgrunden. Hans Harlekin,
holdt i den gratiøseste Pantomimestil, driver en sand ærkekjættersk
Spot med al sværmerisk Erotik, al smægtende Tilbeden, og hans
Chilian, i Maskekomediens Forklædning, parodierer med haardhændet
Komik den tragiske Gestikuleren; helt naturlig sigtede P. i sin
fantastiske Overdrivelse her efter sin egen Tids Ageren, medens
paa den anden Side Chilians tørre Kritik af den «tyske Komedie»,
af P. fremført med en enfoldig-forslagen Snusfornuft, hensatte Stykket
paa dets rette theaterhistoriske Plads. Medens P. i disse 2 Roller
havde givet sig sin Fantasi i Vold, gjennemførte han Jesper Oldfux
som en nøgtern Menneskeskildring: hans Jesper er den lyslevende
Snyltegjæst, inderlig simpel og grundig reduceret, men en vittig
Hund og en dreven Pudsenmager. Langt ringere i Værd end disse
3 var trods P.s brede Penselstrøg hans Nyskabning af «Den
pantsatte Bondedreng», thi han berøvede Figuren al dybere Interesse
ved at gjøre Drengen ganske idiotisk uden noget Lysglimt af
Bondelunhed.
Uden for Holbergrepertoiret har P. taget en Del komiske
Roller i Arv dels efter Phister, dels efter Kr. Mantzius og andre,
hos J. L. Heiberg saaledes Klokker Link i «Nej» og Vinter i «Et
Æventyr i Rosenborg Have», hos Hostrup v. Buddinge i
«Gjenboerne», Anker i «Soldaterløjer» og Krans i «Æventyr paa
Fodrejsen». Her har ingen lært P. Agtelse for Forfatteren eller
indpodet ham Replikkernes Tempo og Rhytme; han har næsten altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
