- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
254

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poulsen, Olaf Rye, f. 1849, Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i «Erasmus Montanus» Side om Side med hans Broder. P.s Jacob
var en Efterligning af Phisters og kunde daarlig være andet, thi
denne, som i sin Undervisning havde noget til fælles med de
Skolemestre, der forlange alt lært paa Ramse uden et Ords
Omsætning, havde indprentet ham Rollen Sætning for Sætning, og P.
kunde sin Lektie: han talte og lo, gik og stod, satte sig ned og
rejste sig op som et akkurat Urværk. Paa samme nøjagtige Vis
gjennemstuderede Phister endnu nogle andre (dog vist næppe
flere end 3-4) Holbergske Roller med sin Elev, og denne
modtog herigjennem saa stærkt et Indtryk af Phisters Spillemaade, at
hans eget Spil i de første Aar tog sig ud som et Aftryk af Phisters,
selv uden for Holbergrepertoiret, da P. i sit Ydre havde en slaaende
Lighed med sin Mester. Hemmede denne Undervisning end P.s
selvstændige Lune, gav den til Gjengjæld ham, der var kommen
til Theatret uden stor Belæsthed, en litterær eller maaske rettere
litterærhistorisk Ballast, der blev den sikre Grundvold for hans
Kunst; der nedlagdes hos den unge Elev en Ærefrygt for den
danske Komedies Fader, som den modne Kunstner aldrig har
strøget af sig; han lærte Trofasthed mod Ordene og erhvervede
sig den Rhytme i Sprogtonen, der giver Talen Stil og samtidig
levendegjør de enkelte Ord.

P.s Holbergrepertoire falder i 2 Dele, den ene omfattende de
Roller, i hvilke han modtog enten direkte Undervisning af Phister
eller indirekte Paavirkning gjennem dennes sceniske Fremstilling,
den anden de i Tal langt færre Roller, som P. nyprægede med
sin personlige Opfattelse. I de første, der indbefatte de fleste
Henriker, Troels i «Barselstuen», Oldfux i «Den stundesløse», nogle
Arver og den midt mellem Arv og Henrik staaende Kandestøberdreng,
bevarer P. med stor Nøjagtighed ej blot det ydre – Maske
og Klædedragt –, som han tog i Arv efter Phister, men tillige
med stor Virtuositet dennes Replikbehandling. Medens P. i
Arvroller kun har naaet en tør, inderst inde livløs Kalkering af Phisters
Figur, hvortil ogsaa hans ringe Dialektevne har bidraget sit, sprudler
hans Henrik af Liv og ler af Lystighed. Phister skabte denne
Type som en mangedobbelt Essens af al klassisk Komedielystighed;
det havde været hans Arvtagers Opgave at udskille de mange
Henrikvariationer og af hver at danne paa den fælles
Slægtsbag-grund et Menneske, men saa dybt er Phisters Henrik indpodet i
P., at selv da han fik en Henrik (i «Abracadabra»), hvor Mesters
Forbillede ikke trykkede ham, vovede han sig ikke mange Hanefjed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free