Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontoppidan, Erik, 1698-1764, Biskop og Prokansler, theologisk, historisk og sproglig Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
god Gænge. Denne Skole var den eneste, der endnu havde en
Lector theol. Den sidste døde 1749. P. foreslog da, at Lektoratets
store Indtægter med Tillæg af Renterne af Skolens Kapital skulde
bruges til Oprettelsen af et Seminarium for 12 Elever, som skulde
undervises i Moralfilosofi, Mathematik, Fysik, Litteraturhistorie samt
det tyske og franske Sprog. Han paastod, at Latin og Græsk ikke
vare nok til Ungdommens Udvikling, men at der fordredes noget
mere, hvorved Synskredsen kunde udvides og Færdigheder erhverves
til det praktiske Livs Behov. Kongen billigede Forslaget, og
«Seminarium Fridericianum» oprettedes 1750 (ophævet 1808). Ogsaa
her viser P. sig som den praktiske Mand, der var langt forud for
sin Tid. Stillingen over for Byens Gejstlighed var meget vanskelig.
De gjenstridige Præster vare ansatte paa Indstilling af
Kirkeinspektionskollegiet, der ikke tog noget Hensyn til hans Klager. Han
maatte derfor henvende sig til Kancelliet eller direkte til Kongen,
men selv her fandt han ikke den nødvendige Støtte, og Forholdet
blev ikke- væsentlig forandret i hans Embedstid. P. var en dygtig
Visitator, ikke yndet af Præsterne, men vel modtaget af Bønderne,
der kaldte ham «en gemejn Mand». Almuens daglige Syssel og
Naturen i dens storartede Udfoldelse fængslede hans
Opmærksomhed. Hos Præster, Jægere og Fiskere søgte han Oplysninger om
Almuens Sæd og Skik, om Sproget, om Landets Favna, Flora osv.
Hvad han havde samlet, gjennemarbejdede han, naar han kom
hjem i Bispegaarden, og paa dette Grundlag udgav han 1752-53
«Forsøg til Norges naturlige Historie», for Norges Vedkommende
det første Arbejde i denne Retning, et Værk, der ogsaa fandt
fortjent Anerkjendelse i Udlandet. Han er i øvrigt her stærkt
paavirket af Svenskeren Linné. Samtidig hermed udgav han 4. Theils
1. Bd. af sine «Annales ecclesiæ Danicæ». Tillige udsendte han
aarlig sine Hyrdebreve til Præsteskabet i Bergens Stift,
Pastoralanvisninger i kortfattet Begreb, senere sammenarbejdede i hans
«Collegium pastorale».
Ligesom P. i sin Tid havde søgt bort fra Kjøbenhavn, fordi
han fandt sin Stilling rokket, saaledes var det ogsaa Vanskeligheder,
dog af mere forargelig Karakter, der bevægede ham til at
forlade Bergen. 1754 søgte han Rejsetilladelse til Kjøbenhavn. Den
egentlige Grund, som dog ikke blev nævnet, var en skammelig
Beskyldning af Bergens Viceborgmester Garboe (V, 565), der var
bleven Fader til et Barn ved en ugift Datter af Bergens
Politimester Mathiesen. For at komme ud over disse Vanskeligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
