Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontoppidan, Erik, 1698-1764, Biskop og Prokansler, theologisk, historisk og sproglig Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Monumenter. Meget er her gjengivet, som senere er gaaet tabt. Skjønt
Gjengivelsen er i høj Grad upaali delig, yder han dog her
værdifulde Bidrag især til Personalhistorien. Ogsaa maa nævnes hans
«Gesta et vestigia Danorum extra Daniam» (I-III, 1740-41), fordi
det vidner om stort Kjendskab til Udlandets historiske Kilder, men
ellers er det et meget kritikløst Arbejde. Særligt maa derimod
fremhæves hans «Annales ecclesiæ Danicæ» (1.-3. Theil, 1741-47),
som med alle sine Svagheder er et Værk af blivende Betydning.
1742-43 udgav han «Menoza, en asiatisk Prins, som drog Verden
rundt og søgte Kristne» (I-III), et Skrift, der i Form af en
Rejsebeskrivelse giver Tidens religiøse Karakteristik saa vel i Udlandet
som i Danmark – en Form, der giver Anledning til frimodige
Udtalelser om mange Forhold, som ellers ikke let kunde fremsættes
i hine Tider. Det blev oversat paa flere fremmede Sprog og i
Udlandet fortsat af en anonym med 3 nye Tomer.
1747 blev Bergens Bispestol ledig. Stiftet havde i lange Tider
været slet styret, og Regeringen søgte en kraftig og praktisk anlagt
Personlighed, der kunde gjenoprette den Orden, der i høj Grad
tiltrængtes. Den henvendte sig til P., der var villig til at modtage
Kaldelsen. Han havde i sin Ungdom faaet stor Interesse for
norske Forhold og var desuden træt af Hoftjenesten, men den
nærmeste Grund var dog vist den, at han ønskede at komme bort
fra Hovedstaden, hvor han af forskjellige Grunde ikke nød den
samme Anseelse som tidligere, maaske særlig paa Grund af hans
forargelige Strid med J. Langebek (X, 54). Han tiltraadte først sit
nye Embede 1748 og blev 1749 Dr. theol. ved Kongehusets
Jubelfest. Han greb strax kraftig ind for at gjennemføre en fornuftig
Orden i Stiftsstyrelsen, men havde store Vanskeligheder at
overvinde baade over for Præster og Lægfolk. Forordningen om
Almueskoler (1739) havde ikke taget tilstrækkeligt Hensyn til de norske
Bygdeforhold og var derfor ikke bleven gjennemført. Ved en
bestemt Optræden fik han dog i forholdsvis kort Tid Skolefundatserne
i Orden. Men der manglede Lærere. 1749 fik han Regeringens
Tilladelse til at oprette et Skolelærerseminarium. Samtidig dermed
udgav han en Anvisning for Skolelærere og anbefalede en Slags
indbyrdes Undervisning til Lettelse i Skolegjerningen. Allerede
1751 havde han indsat Lærere i de fleste Præstegjæld i Stiftet.
Almueskolevæsenets Ordning i Norge skyldes væsentlig P.
Latinskolen i Bergen var, da han kom der til, i fuldstændig Opløsning,
men allerede 1749 havde han ført Undervisningsforholdene ind i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
