Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontoppidan, Erik, 1698-1764, Biskop og Prokansler, theologisk, historisk og sproglig Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lod han i en Provsteprotokol i Jylland, hvor Barnet blev døbt,
tilføre, at P. delte Beskyldningen for Paterniteten med ham. P.
fik dog fuldstændig Oprejsning for denne Tort, men vendte ikke
tilbage til Bergen.
Grev J. L. Holstein (VIII, 37), P.s Velynder, der var
Universitetskansler, trængte til en praktisk Mand, som kunde støtte ham i
hans Bestræbelser for at omordne de mange uheldige Forhold ved
Universitetet, der den Gang var i stærkt Forfald. Valget faldt paa
P., som udnævntes til Prokansler 1755. Han skulde gaa Kansleren
til Haande i alt, hvad der angik Universitetet, og især have Tilsyn
med Økonomien og Stipendierne. Hvert Aar skulde han indgive
Beretning til Kongen om Universitetets Virksomhed, og dersom
Misbrug og Forsømmelser ikke kunde afhjælpes med det gode,
skulde han derom gjøre særlig Indstilling. Tillige paahvilede det
ham at holde pastoraltheologiske Øvelser med de theologiske
studerende. Skjønt han satte stor Kraft ind paa at løse den Opgave,
man havde stillet ham, udrettede han dog saa godt som intet.
Efter hans Forslag bleve Præstekaldene delte i Klasser, svarende til
Hovedkaraktererne ved Embedsexamen, og det skyldes vistnok
ogsaa ham, at slesvigske Studenter fik Adgang til Kommunitetet
og andre Stipendier. Men til Held for Universitetet strandede
hans Forsøg paa at faa sat igjennem, at det skulde sælge sit
Jordegods, og da han vilde gjennemføre en bedre Ordning af
Lærervirksomheden og tvinge Professorerne til at anvende større Flid
med Hensyn til Forelæsninger og Disputatser, særlig ved at
gjenoptage et for længst opgivet Mulktsystem, mødte han en saa bestemt
Modstand, at han opgav Ævret. I sin Indberetning til Kongen
1761 beklager han, at hans Bestræbelser for at udrette noget til
sand Forbedring af Universitetet ere slaaede fejl. Imidlertid
fortsatte han sin Forfattervirksomhed, og foruden en Række mindre
Afhandlinger, der kun havde en forsvindende Betydning, udgav
han sin Pastoraltheologi: «Collegium pastorale practicum» (1757),
et Værk af blivende Værd. 1760 overrakte han Frederik V sin
«Origines Hafnienses ell. den kongelige Residensstad Kjøbenhavn
i sin oprindelige Tilstand», og da Kongen opfordrede ham til at
fortsætte Værket, saaledes at det kom til at omfatte Landet med
alle dets Provinser, passede det saa godt med hans egen Plan, at
han strax fortsatte Arbejdet, men han naaede kun at faa udgivet
«Den danske Atlas» I-II (1763-64), der senere paa Grundlag af
hans Forarbejder fortsattes med 3.-7. Bind af hans Svoger Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
