Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ploug, Parmo Carl, 1813-94, Digter, Bladredaktør og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udbredelse (o. 11000 Exemplarer solgte), hvortil sikkert væsentlig
bidrog den ejendommelige, folkelige Karakter, P.s Digtning besad,
ikke blot ved dens Indhold, men ogsaa ved den sproglige Realisme,
der prægede den, og som i Henseende til poetisk Stil giver ham
en egen Plads blandt samtidige Digtere. I denne Forbindelse
fortjener at mindes det litterære Præg, P. vidste at paatrykke
«Fædrelandet» ogsaa i de Dele af Bladet, for hvilke han kun var Udgiver,
saaledes navnlig i Bladets Feuilleton.
Jo mere P. havde kæmpet i første Række for de Maal, som
Begivenhederne 1864 lagde øde, des mere maatte Ulykkesaaret
lægge sig «isnende» paa ham. Med Sorg saa han sit vældige
digteriske Opraab til Nordens Ungdom falde magtløst til Jorden.
Kun med Selvovervindelse foretog han efter Monrads Opfordring i
Marts 1864 en Rejse til Christiania og Stockholm for at paavirke
de ledende Politikere. Han ventede ikke og naaede ikke praktiske
politiske Resultater af Rejsen. Den politiske skandinaviske Tanke
var bristet, og Sønderjyllands Tab blev for ham, som for alle
danske, det dybe, ikke lægte Saar. Men hurtig blev P. klar over,
at Nederlaget ikke kunde betyde Afslutning af hans Livsgjerning.
Sønderjylland maatte det nu gjælde at bistaa i Kampen for den
danske Nationalitets Bevarelse under Fremmedherredømmet. I
Nordens Sag kunde Maalet i lange Tider kun blive aandeligt
Fællesskab mellem Folkene. Hovedopgaven maatte blive indad til at vinde
Erstatning for, hvad der udad til var tabt. Endnu i Besiddelse af
sin fulde Kraft ydede P. sit Bidrag til at løse denne Opgave og
til at bekæmpe Retninger, i hvilke han saa Farer for sand politisk
Frihed og sundt dansk Aandsliv, og dermed vedblev han i henved
en Menneskealder.
Under de ved Fredslutningen nødvendiggjorte politiske
Forhandlinger om Forfatningsforholdenes Omordning stod P. som
Medlem af Rigsdagens og af Rigsraadets Landsting (1864-66) sammen
med de andre national-liberale Førere. Han bekæmpede skarpt
Ministeriet Bluhme og «Avgustforeningen», men virkede,
overensstemmende med sit gamle Stade, for en Grundlovsrevision, der
noget hemmede den Overvægt, Junigrundloven gav den almindelige
Valgret. Da den gjennemsete Grundlov 1866 var vedtagen, blev
han Medlem for Kjøbenhavn af det nye Landsting. I dette blev
han Formand for Bestyrelsen af det saakaldte Mellemparti, der
indbefattede dels de national-liberale, dels andre, som stode dette
Parti nærmere end den anden Højregruppe, hvis Kjærne Godsejerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
