- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
177

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ploug, Parmo Carl, 1813-94, Digter, Bladredaktør og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udgjorde. P., der altid havde anset Godsejernes Deltagelse i det
politiske Liv for ønskelig, var imidlertid i høj Grad egnet til at
udjævne Modsætningen mellem disse 2 Grupper. Han indtog ogsaa
en venlig Holdning over for Frijs’ Ministerium og sad overhovedet
fra den Tid ikke mere paa Oppositionsbænken. «Venstre» var
den Modstander, han bekæmpede. Da den politiske Stilling
koncentreredes i den storpolitiske Strid under Ministeriet Estrup mellem
«Højre» og «Venstre», og da denne medførte, at Landstingets 2
Højregrupper forenedes, kunde P. naturlig gaa over til at være
Medlem af Højres Fællesbestyrelse og en Tid lang Formand for
den. I denne Stilling, som en af Højres politiske Førere, blev P.
ved at staa i hele denne Periode, dels som Landstingsmand
(Næstformand i Landstinget siden 1884) indtil 1890, da han af
Aldershensyn frabad sig Gjenvalg til Tinget, dels samtidig og derefter
som Formand for «Højres Arbejder- og Vælgerforening», fra 1883-93.
Med den sidste Stilling forbandt han, da Højre var
organiseret Landet over, efter General Haffners Død Æresposten som
Formand for Landets samtlige Højreforeninger. I det daglige
Arbejde paa Rigsdagen deltog P. overalt, hvor det gjaldt aandelige
Interesser: Kirken, Universitetet, Skolen. Han sympathiserede med
Folkehøjskolerne og støttede med Varme Valgmenighedsloven, i hvis
Tilblivelse han havde stor Del.

P.s Stilling i det konservative Partis Rækker skaffede ham
Modstandere ikke blot i den nyere Oppositions Mænd, men ogsaa
blandt mange, der havde staaet den forrige Oppositionsfører nær.
Udtryk fik dette i en Række større Pressefejder. I 1872 kaldte
saaledes hans skarpe Polemik mod «det forenede Venstre» Bj.
Bjørnson i Ilden mod ham («Idé og Virkelighed», 1872). I 1877 kom
han i Digtfejde med sin ældste Ven fra Studenteraarene, Hostrup.
Heftigst blev dog den Bladfejde, han ved Nytaarstid 1880 maatte
udkæmpe med «det litterære Venstre». Imellem de Ideer, som
G. Brandes var Talsmand for, og det Standpunkt, P. indtog i
religiøse og andre aandelige Spørgsmaal, var der et Svælg, som maatte
vanskeliggjøre enhver Forstaaelse mellem Retningerne. I Slutningen
af 1879 rettede 2 af den nye Skoles Mænd, H. Drachmann og
Dr. Schandorph, i «Morgenbladet» et versificeret voldsomt Angreb
paa P., der værgede sig tappert i et Svardigt til Schandorph.
Noget senere traadte Dr. Pingel o. fl. frem paa Arenaen med skarpe
Prosaindlæg mod ham. P. tilbageviste dette Angreb i en Række
Artikler i «Fædrelandet», der høre til det bedste, han har skrevet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free