- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
54

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Niels Matthias, 1791-1862, Historiker og Sprogmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og det kunde mangle ham paa fuldblods Friskhed, ere dog hans
Domme som Regel ikke prægede af Ensidighed, om de end ofte
ere strænge, ikke heller kan han siges at forfølge forud fattede
Meninger eller bestemte Partistandpunkter. En egen Tone lyder
dog tit med Sukkets Klang i hans Bog, i det han, der stadig søger
efter og peger paa det oprindelig danske eller nordiske, med en
vis Bitterhed paaviser, hvor meget der er gaaet tabt ved, at Folket
gav efter for Strømninger sydlands fra, især de tyske. Ved enhver
given Lejlighed formaner han til, at Folket gjenoptager Livet med
sin egen Oldtid og med de andre nordiske Folk. – Efter P.s Død
udgav Oldskriftselskabet i «Annaler f. nord. Oldkyndighed» (for 1861),
ogsaa som særskilt Aftryk, «Bidrag til den oldnordiske Litteraturs
Historie» (1866) med den Tanke, at det skulde betragtes som en
Indledning til den danske Litteraturs Historie. Dette Arbejde var
imidlertid kun Udkast til Forelæsninger og en lidet udført
Materialsamling; det savnede baade den endelige Bearbejdelse fra
Forfatterens Side og Udgiverens hjælpende eller berigtigende
Tilføjelser.

Ejendommelig for P.s Forfattergjerning er hans Tænkning paa
egen Haand og hans Selvsyn; som et karakteristisk Vidnesbyrd
netop om disse hans Evner kan her ogsaa nævnes hans
fortjenstfulde Afhandling «Bonde, Bryde og Adel, et Bidrag til Oplysning
om de danske Stænders Kaar i Middelalderen» (1847). P.s Gemyt
var væsentlig kvindeligt, og maaske fik den kraftige Oldtid i hans.
Fremstilling stundum et noget blødt og lidt for farverigt Skjær,
men han besad en egen Evne til at forstaa ulige Tiders
Tankegang, og med træffende Kunst tegner han Tidsaldrenes almindelige
Omrids og Karakteristik. Hans Sprog er velgjørende varmt, han
holder af korte, prægnante Sætninger, og det er let at finde Mottoer
og fyndige Udsagn i hans Bøger. Mest synes P. paavirket af
franske Forfattere, og Rousseau er hans Yndling; han søgte jo
ogsaa som han at finde Bunden i Menneskenaturen og at udskille
alt kunstlet og paataget.

Kun med stor Betænkelighed havde P. taget imod det
Professorat, som man 1845 havde oprettet for ham (det blev senere
forandret til et ordinært). Forelæsningerne udarbejdede han med
stor Omhu, men de tyngede ofte den samvittighedsfulde Mand.
Sin største Lykke havde han i sin videnskabelige Gjerning, ved
Samlivet med sin Hustru, der udgjorde hans Livs Glæde, og i sit
stille, gjæstfri Hjem. Legemlig Svaghed plagede ham tit, og med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free